Interview and coffee talk with blogger and model Laura Lundsgaard

Interview med Laura Lundsgaard

ENGLISH (DANISH VERSION BELOW) Interview with Laura Lundsgaard.
First of all, I mean… Look at this girl. Isn’t her face just to die for? She has that perfect, effortless look that we all (at least, I,) love. She is from Copenhagen, writes the blog Laura Lundsgaard which is full of quirky, smart posts. Laura actually succeeds in standing out from all the other blogs out there, writing interesting posts that either have an important message or ask relevant questions to different topics. I like. Besides from that, Laura also works as a model and spends a lot of her time in Berlin. We have already bonded over our mutual love for a cafe in Friedrichshain (the neighborhood that I lived in for three years in Berlin) that serves porridge.

I have asked Laura a few questions about what she loves and hates about being a model. What she does when she is having a bad day and how she juggles being a blogger, model and having a social life. Please use Google Translate to read the full interview <3

SEE ALSO: COFFEE TALK WITH SANDRA WILLER

_______________________

Interview med Laura Lundsgaard. Til at starte med så er hun næsten irriterende pæn. Altså på den der helt effortless måde, hvor man ikke kan gøre andet end bare at kigge, næsten helt betaget og så tænke, at hvor er det bare snyd. Hun er desuden også mega skarp til at skrive sjove, relevante indlæg på sin blog Laura Lundsgaard, hvor hun både deler ud af personlige anekdoter om sit liv men også deler vigtige budskaber. Jeg er fan. Laura er en af de få bloggere, der virkelig formår at skille sig ud fra mængden.

Udover sin blog, arbejder Laura som model og bruger meget af sin tid på jobs i Berlin. Vi har allerede bondet over en fælles forkærlighed til en café i Friedrichshain, som var det område i Berlin, jeg boede i i tre år. Fyi, cafeen hedder Haferkater og serverer havregrød og kaffe. Hvad mere kan man bede om?

I dagens indlæg har jeg inviteret Laura til en virtuel kop kaffe for at stille hende spørgsmål om, hvordan hun behersker en travl hverdag som blogger, model, kæreste og veninde. Laura svarer også på, hvad det bedste og det værste er ved at være model samt hvornår hun står op om morgenen. Læs med her:

LÆS OGSÅ: COFFEE TALK WITH SANDRA WILLER

Hvordan formår du at få tid til både at være model, rejse, blogge og at passe dit privatliv?
Det er heller ikke altid nemt, men på en eller anden magisk vis formår man at nå alle de ting, man skal alligevel. Det fede ved at blogge er, at man kan tage computeren med hvor end, man nu er og stadig få kradset lidt indlæg ned. Mit job som model kræver i perioder, at jeg er meget på farten og en del væk hjemmefra. Derfor er jeg så glad og lykkelig over, at redskaber som FaceTime og Skype er til. Jeg tror, det hele handler om planlægning og om at være realistisk i forhold til overskud.

Hvad gør du, når du har en rigtig øv-dag?
Alle har øv-dage, også jeg. Men på grund af mit job, er der ikke rigtig noget der hedder en øv-dag, når der er nogen der har booket dig. Niels (læs: min kæreste) siger, at jeg har verdens bedste game face: altså lige gyldigt hvor nederen og dårligt jeg har det, eller om jeg er ked af det, så kan jeg på en eller anden måde tænde og slukke for det, alt efter hvilken situation jeg er i. Det lyder virkelig mystisk, men det er noget, man lærer med tiden i denne branche. Men hvis jeg har en øv-dag en dag, hvor jeg kan tillade mig det, så forsøger jeg altid at gøre et eller andet, der muntrer mig op – og det har typisk noget med mad at gøre.

Hvad er det fedeste ved at være model og blogger?
Uh, det er to meget forskellige ting! Det fedeste ved at være model er nok alle oplevelserne og de sindssygt spændende mennesker, jeg får lov til at arbejde sammen med. En af mine absolut fedeste oplevelser som model var, da jeg for et par år siden blev fløjet til Sydafrika for at arbejde sammen med det sejeste team og skyde de smukkeste billeder med geparder. Dét var godt nok vildt.
Det fedeste ved at være blogger er, at jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke er alene om alle mine små hverdagsproblemer. Det bedste er, når man skriver noget som andre relaterer til. Noget der rammer plet.

Og det værste?
Det værste ved at være model? Hmmm.. Det er svært at sætte en specifik situation på. Tror det er lidt lige som på alle andre arbejdspladser, at der er nogle dage, hvor man bare hellere ville sove længere. Dagene er lange, og jeg er meget alene, hvilket jeg engang havde svært ved. Men ikke mere – man lærer at holde af det. Ellers holder man det ikke ud.

Det værste ved at være blogger er, når man bliver misforstået. Generelt er mine læsere, der kommenterer helt vildt søde, men når man poster sit liv på nettet, er det næsten uundgåeligt at komme til at bruge en forkert vending eller lignende på et eller andet tidspunkt, og det kan medføre en skarp kommentar, der godt kan være en smule misforstået. Det giver mig egentlig mest bare lyst til at tale med vedkommende og forstå, hvad det er, jeg har gjort,der har trykket på lige netop den knap.

Klager du, hvis du ikke er tilfreds med maden på en restaurant, eller der eksempelvis er hår i maden?
Hvis ikke jeg er tilfreds med maden, vil jeg nok ikke klage, men ville helt klart klage, hvis der var hår i maden. Jeg ville jo også gå tilbage med mine bukser fra Zara, hvis der var hul i dem.

Er du typen, der altid har en million tabs åbne på din computer eller åbner du dem, færdiggør dem og lukker dem straks igen?
Haha! Jeg er rigtig slem til at have mange tabs åbne – som i rigtig rigtig mange! Endda i flere forskellige browsere.

Multitasking eller singletasking?
Multi – har altid gang i utroligt mange ting på én gang. Det handler om at holde tungen lige i munden 😉

Hvor ville du flytte hen, hvis du skulle bo et år i udlandet?
Åh, der er så mange steder jeg godt kunne tænke mig at bo! Men især London står højt på listen. Jeg elsker briterne og deres fuldstændig cool og afslappede måde at være på. Og så synes jeg, at de er virkelig morsomme.

Hvad får dig til at føle, at du bliver uretfærdigt behandlet?
Igen, hvis jeg bliver misforstået uden mulighed for at forklare mig. Og hvis nogen springer mig over i køen!

Hvordan var du i gymnasiet?
Jeg var med, hvor det skete, men jeg var virkelig usikker på mig selv og brugte uanede mængder af tid på at bøvle med mit ret lave selvværd. Allerede dengang havde jeg lyst til at prøve på at blogge, men jeg turde ikke, fordi jeg var bange for, at skolen skulle synes, at jeg var latterlig. Heldigt, at jeg kom over det.

Er du et a- eller b-menneske?
Helt klart a-menneske! Jeg står for det meste tidligt op og får allermest arbejde gjort, jo tidligere på dagen det er.

Og hvad tid står du op?
Det kommer an på så meget men ikke tidligere end 06.15 og ikke senere end 07.30 – også i weekenderne…

Hvornår bliver du sur på dig selv?
Hvis jeg føler, at jeg ikke præsterer godt nok. Hvis jeg føler at jeg spilder min egen tid og andres. Det kan gøre mig helt vildt gal.

Hvilken egenskab er du glad for ved dig selv?
At jeg er sindssygt omstillingsparat og meget fleksibel. Jeg planlægger aldrig langt ud i fremtiden og er god til at være spontan. Det betyder altså, at der ikke er nogen af mine dage, der er ens.

Og hvad er en ting ved dig selv, der irriterer dig?
At jeg er sådan et enormt rodehoved. Øv hvor ville jeg ønske at jeg bare havde en lille bitte smule rengøringsvanvid, men jeg er en tornado, når jeg går gennem klædeskabet eller laver mad. Og det gør nærmest ondt at skulle rydde op.

Er du introvert eller ekstrovert?
Jeg kan virke meget ekstrovert, hvilket nok skyldes mit gode game face, men jeg er i virkeligheden ret introvert. Jeg føler lidt, at jeg ind i mellem er to forskellige Laura’er.

Er du en god veninde?
Ja det synes jeg selv, men det kan mine veninder måske svare bedre på. Men jeg synes, at jeg er en god veninde. Husker at skrive og spørge hvordan eksamen eller lægetjekket gik. Jeg ses så ofte, jeg kan med veninderne.

Hvad er det sjoveste, du har oplevet for nylig?
I går aftes gruppe-facetimede jeg med nogle af mine veninder. Vi rejser alle en del på grund af vores arbejde, men det var bare afsindigt sjovt og hyggeligt at ligge i sofaen og have venindeaften på telefonen, selvom vi er hvert vores sted.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million?
Rejse! Tage alle de steder hen jeg drømmer om uden at bekymre mig om noget som helst.

Hvad vil du gerne nå at opleve inden for det næste år?
Lære at sætte komma……

Hvad er det bedste råd, du vil give videre til andre?
What goes around comes around – vær sød, respekter de mennesker du møder og spred god energi. Man får hvad, man giver.

Husk at tjekke Lauras blog ud her og tjek ind på Silver Stories igen næste torsdag, hvor jeg udgiver endnu et interview med en dansk blogger.

 

Share:

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *