Interview and coffee talk Charlotte Caroline

Interview with Charlotte Caroline

Yet again it is time for another coffee talk with inspiring girls. I have had virtual coffee with Charlotte Caroline. Not only do we (almost!) share the same name, we also both live in Copenhagen. First of all, Charlotte Caroline has great taste but more importantly, she fits the description of a girl boss perfectly. At least the way I perceive a girl boss! Charlotte Caroline seems to always be busy with all sorts of thriving projects such as her Instagram, blog, YouTube channel where she produces inspiring videos. Next to that she also does consultant work and creates and manages events with her own event company Asight. Phew! Awesome or not? I think so.

In my interview with Charlotte Caroline, we talk about how she juggles all her jobs and work, what she does when she is feeling blue and how she works to be most effective. Read along, click here to translate the interview. 

SEE ALSO: INTERVIEW WITH SANDRA WILLER, INTERVIEW WITH LAURA LUNDSGAARDCHRISTINE DELMAR,  CECILIE SLEMMING, ANNA HOLMTOFT & KAROLINE (HVIDKAFFE)

______________________________

Så, mine kære! Endnu en gang er det tid til et interview på bloggen. Denne omgang har jeg inviteret Charlotte Caroline til en virtuel kop kaffe. Vi deler (næsten navn) og bor begge i København, og så har Charlotte Caroline sygt god smag. Charlotte Caroline er lidt af en wonder woman, og hun passer perfekt ind i beskrivelsen som girl boss. I hvert fald i mine øjne! Charlotte Caroline har nemlig gang i et hav af projekter. Charlotte Caroline driver nemlig både sin egen blog, Instagram og Youtube-kanal, hvor hun producerer inspirerende film. Udover det, arbejder Charlotte Caroline også som konsulent på forskellige produktioner, og sidst men ikke mindst, har hun sit eget eventbureau ved navn Asigt.

Phew! Hvordan når hun det hele? Har hun superkrafter som en vaskeægte Wonder Woman, eller er hun bare sej? Det snakker vi lidt om nedenstående i interviewet, hvor Charlotte Caroline deler lidt om sine arbejdsmetoder, og hvordan hun klarer øv-dage. Læs med her!

LÆS OGSÅ: INTERVIEW MED SANDRA WILLERLAURA LUNDSGAARDCHRISTINE DELMAR & CECILIE SLEMMING, ANNA HOLMTOFT & KAROLINE (HVIDKAFFE)

Hvordan formår du at jonglere forskellige jobs, din blog, din virksomhed og dit privatliv? 

Jeg arbejder rigtig meget og er stort set aldrig hjemme, fordi jeg er af sted på forskellige jobs. Så jeg er ekstremt omstillingsparat og ambitiøs. Eftersom jeg selv har skabt rammerne for alt, jeg laver, er det selvfølgelig en kæmpe bonus, at jeg elsker det, jeg laver. På den måde er det nemmere at finde energi og overskud til at fortsætte arbejdet, når man endelig er hjemme sent om aftenen. Mit privatliv er fortsat privat, hehe (men jeg ved, hvad jeg kræver fra en mand – hvor alt selvfølgelig er gensidigt).

Hvad gør du, når du har en rigtig øv-dag? 

Som individ vælger vi selv, om vi vil have øv-dage eller ej, eftersom vores mindset kan ændre negativitet til positivitet. Derfor arbejder jeg rigtig meget med selv ift. at skabe bedst mulige dage for mig selv og mine omgivelser. Men jeg er et menneske, og selvfølgelig har jeg enkelte øv-dage, jeg har svært ved selv at gøre bedre. Her ringer jeg til veninder eller venner, der kender mig så godt, at de ved, hvad jeg har brug for at høre for at blive i bedre humør. Så siger jeg til mig selv, at det kun er i dag, der er en øv-dag, ikke resten af livet, og at det er heeelt ok med øv-dage, for når de er ovre, gør det nemlig gode dage endnu bedre ;).

Er du typen, der altid har en million tabs åbne på din computer eller åbner du dem, færdiggør dem og lukker dem straks igen?

Ja! Jeg har altid 6-7 faner åbne, hvor jeg arbejder på tværs af alle, redigeringsprogrammer og et fyldt skrivebord med kaos (og når jeg skal rydde op, har jeg en mappe, der hedder rod, så propper jeg det hele deri, haha).

Multitasking eller singletasking?

Multitasking, altid! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har kunne fokusere udelukkende på én ting ad gangen. Dette kræver selvfølgelig, at man skal kunne have flere bolde i luften, hvilket er noget jeg ikke altid har været god til, men har tillært mig.

Hvor ville du flytte hen, hvis du skulle bo et år i udlandet? 

London, Los Angeles, Miami, Bali, Sverige (grundet influencermiljøet) og mange andre steder, så jeg ville vælge destination ud fra, om jeg skulle gå all in rent arbejdsmæssigt, eller om jeg skulle koble fra.

Hvad får dig til at føle, at du bliver uretfærdigt behandlet?

Når folk pisser på min tid, tager min hjælp forgivet og responderer uhensigtsmæssigt. Jeg hjælper gerne andre, hvis der sættes pris herpå, og så går jeg meget op i at tale ordenligt til folk.

Hvordan var du i gymnasiet?

Klassens fest-abe (stod der med stort i blå bog), jeg lagde altid lejlighed til og var altid klar på fest. Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig, og min dør var altid åben, hvorfor min lejlighed blev kaldt for kollegiet (nogle gange sov vi 7-8 mennesker i lejligheden). Jeg engagerede mig meget i skolen, og trods festgenet afsluttede jeg gymnasiet med et helt ok snit til at kunne komme ind på de fleste uddannelser (som endnu ikke har været relevant).

Er du et a- eller b-menneske? Og hvad tid står du op? 

Der burde være en mellemting: skal jeg noget bestemt, har jeg på ingen måde besvær med at stå tidligt op. Trods jeg godt kan lide at sove lidt længere end til 08, sover jeg aldrig længe. Jeg står op ved en 08.30 tiden (sætter altid mit vækkeur mellem 08-09).

Hvornår bliver du sur på dig selv? 

Hvis jeg passivt lægger øre til, at andre snakker dårligt og nedladende om andre uden at sige til dem, at jeg ikke gider være en del af en sådan samtale. Jeg decideret afskyr mennesker, der har et behov for at udstille andre og negatives vibes generelt: nej tak!

Hvilken egenskab er du glad for ved dig selv? 

At jeg er meget åben, og at jeg tør kaste mig ud i forskellige ting, som interesserer mig, selvom jeg ikke nødvendigvis har 100% forstand på alt inden for feltet. Modet har i hvert fald ført mig til, hvor jeg er i dag.

Og hvad er en ting ved dig selv, der irriterer dig? 

At jeg er dårlig til at sige fra, når folk spørger om hjælp – jeg glemmer at lytte til min krop, så jeg kan hurtigt have lovet mig selv ud til diverse ting for andres skyld, hvor jeg lidt glemmer mig selv, og så bliver jeg ofte nødt til at aflyse grundet manglende tid.

Er du introvert eller ekstrovert? 

Måske en kombination, men klart mest ekstrovert! Jeg elsker at møde nye mennesker og kan få et kick af dette (såfremt det er energiske mennesker). Men når jeg er tæt med venner, der inspirerer mig, er de ligeledes en kæmpe motivation, hvor energi-depoterne fyldes op. Men jeg er stort set aldrig alene.

Er du en god veninde? 

Ja, det synes jeg. Jeg har mange veninder, men kun ganske få, jeg har helt tæt, og over for dem, er jeg en god veninde, hvor jeg altid finder tid.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 

Finde boligen jeg kunne se mig selv i de næste mange år. De seneste to år har jeg flyttet cirka syv gange, og jeg vil elske at få en fast bolig, hvor jeg kan slå mig ned 100%. Så ville jeg flyve til Aalborg og invitere hele min familie og tætte veninder ud at spise et vanvittigt lækkert sted (jeg elsker god mad, sådan virkelig meget).

Hvad vil du gerne nå at opleve inden for det næste år? 

Jeg vil gerne på den fedeste roadtrip, hvor jeg møder en masse spændende og inspirerende mennesker. Og så vil jeg gerne holde et foredrag!

Hvad er det bedste råd, du vil give videre til andre?

At du er din største begrænsning: er der noget du gerne vil opnå, så tro først og fremmest 120% på, at du kan få det til at ske og begræns ikke dig selv ud fra, hvad andre synes. Vær villig til at betale prisen for at få dine drømme til at gå i opfyldelse. Jeg tror på dig!

Tak til søde Charlotte Caroline for at være med. Følg hende på Instagram her.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *