Interview and coffee talk with Alberte Whitta

Interview med Alberte Whitta

ENGLISH (DANISH VERSION BELOW): Alberte Whitta is one of those effortlessly stylish Copenhagen girls. Whatever she wears, she makes it work and manages to look super put together even with a simple pair of jeans accompanied by a sweater. She lives in Copenhagen, close to the area where I was raised. She has been writing her blog since she was a young teenager, inviting her readers to the deepest place in her life. Alberte has struggled with anxiety for many years and I find it so inspiring and cool that Alberte doesn’t try to hide behind a facade of polished Instagram shots that tend to make the whole blogger world. Instead, she tries to break down the taboo that lies behind mental illnesses.

I have taken a little talk with Alberte about her anxiety, her dreams and how she copes with bad days. Please use Translate to read the interview in English. Check out Alberte’s blog here.

SEE ALSO: INTERVIEW WITH SANDRA WILLER, INTERVIEW WITH LAURA LUNDSGAARDCHRISTINE DELMAR,  CECILIE SLEMMING, ANNA HOLMTOFT, KAROLINE FROM HVIDKAFFE & FREDERIKKE EGEL

__________________________________________

DANSK: Alberte er en af de københavner-piger, der kunne tage en sort sæk over hovedet og stadig se godt ud. Hun kan det bare. Selv noget så enkelt som et par jeans og en sweater bliver et outfit til perfektion, når Alberte har det på. Hun bor i København, faktisk tæt på hvor jeg selv er opvokset. Her fra driver hun sin blog, Whitta Heart, som hun har haft, siden hun var helt ung.

Alberte skriver ikke bare om mode, og hvad for noget tøj hun går med. Alberte er med til at nedbryde tabuer, for hun inviterer sine læsere med til et mørkt sted. Hun har nemlig lidt af angst i mange år, og i stedet for at lade den vinde over hende, deler hun sine op- og nedture med sygdommen. Det er både meget modigt og meget inspirerende, især fordi jeg er sikker på, at det, Alberte gør, kan hjælpe rigtig mange unge piger i en lignende situation.

Jeg har taget en snak med Alberte over en virtuel kop kaffe, og udover angsten, deler hun, hvad hun gør, når hun har en øv-dag, og lidt om, hvad hun drømmer om. Tjek Albertes blog her og Instagram her.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW MED SANDRA WILLERLAURA LUNDSGAARDCHRISTINE DELMAR & CECILIE SLEMMING, ANNA HOLMTOFT, KAROLINE FRA HVIDKAFFE & FREDERIKKE EGEL

Hvilke styrker har din angst givet dig?
Jeg tror ikke at min angst som sådan har givet mig nogen styrker – angst er jo en sygelig vagtsomhed, og det tror jeg ikke er styrkende eller gavnligt for nogle. Jeg tror ikke så meget på ordsproget: “Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.” 

Men den terapi jeg har været i, i forbindelse med min angst, har til gengæld lært mig rigtig meget. Jeg har for eksempel lært meget om mig selv. Jeg har pga. min angst også været nød til at tage alternative veje (f.eks. ikke gå i gymnasiet) og det har givet mig rigtig mange oplevelser, successer og fiaskoer og givet mig en fighter-vilje til at kæmpe for at opnå mine drømme, til trods for at jeg ikke går den traditionelle vej. 

Hvad gør du, når du har en rigtig øv-dag?
Når jeg har en rigtig øv-dag, så er det eneste som rigtigt hjælper, at snakke med nogen som kender mig rigtig godt. For eksempel min bedste veninde Sille, eller min mor. De kan virkelig få mig til at se anderledes på tingene og få mig til at tænke mere positivt. Og så hjælper en kop te også lidt på det. 

Klager du, hvis du ikke er tilfreds med maden på en restaurant, eller der eksempelvis er hår i maden?
Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg er typen, som helst vil have god stemning hele tiden. 😉 

Er du typen, der altid har en million tabs åbne på din computer eller åbner du dem, færdiggør dem og lukker dem straks igen?
Jeg har et kæmpestort behov for at have struktur og orden i mine ting. Det gælder både rod på mit værelse, rod på mit skrivebord og rod på min computer. Så jeg plejer kun at have 4 faner oppe – hvis jeg har mere end det, begynder det at blive generende for mit overblik. 

Multitasking eller singletasking?
Da jeg var yngre var jeg seriøst verdensmester i multitasking. Jeg kunne se fjernsyn, skrive blogindlæg og føre en samtale samtidig – helt vanvittigt overskudsagtigt. Idag kan jeg knap nok høre musik og skrive et blogindlæg på samme tid. 

Hvor ville du flytte hen, hvis du skulle bo et år i udlandet?
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at bo et år i Paris eller London. London er en by som altid er i bevægelse og der sker altid noget. Derudover er det sindssygt nemt at få laktosefrie kager og mad i London, og jeg har laktoseallergi. I Danmark er det nærmest umuligt at få laktosefrit bagværk – det mangler vi altså! Paris er bare en vildt smuk og inspirerende by, så der ville jeg også godt kunne lokkes til at flytte hen. 

Hvad får dig til at føle, at du bliver uretfærdigt behandlet?
Det er sjældent, at jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Jeg kan dog blive rigtig frustreret og vred, hvis folk undervurderer mig og ikke regner mig for noget. Jeg er en meget smilende, glad, positiv og muligvis også en lidt naiv person, og det kan nogle mennesker godt udnytte. Og det er bare ikke i orden at misbruge andre menneskers venlighed og åbenhed. 

Er du et a- eller b-menneske? Og hvad tid står du op?
Det skifter rigtig meget. I de perioder hvor jeg har mange deadlines, møder og aftaler, er jeg et A-menneske. Det er som om, at min krop tager sig sammen i de perioder og sørger for, at jeg er boostet med energi. I de perioder hvor jeg ikke laver så meget, falder jeg nemt ind i en trætheds-døs. Derfor skal jeg helst holde mig igang! 

Hvornår bliver du sur på dig selv?
Når jeg ikke kan alt det, som jeg gerne vil kunne. Jeg vil så gerne kunne være en succes både som veninde, datter, samarbejdspartner og blogger, og det er virkelig hårdt, når man sommetider må koble af og lytte til sin krop og dens signaler. 

Hvilken egenskab er du glad for ved dig selv?
Jeg får ofte at vide, at jeg er meget “likeable” og rar at være sammen med. Det er virkelig en egenskab, jeg er lykkelig for at have. 

Og hvad er en ting ved dig selv, der irriterer dig?
Mit umættelige behov for at blive en succes. Pga. mobning i perioder af min barndom, har jeg et kæmpestort behov for at “bevise mit værd.” Og uanset hvor meget jeg opnår, så er det aldrig godt nok. Det er trættende og irriterende. 

Er du introvert eller ekstrovert?
Jeg har i mange år kaldt mig selv “introvert”, men det seneste år er det gået op for mig, at det er min sociale angst som har gjort mig introvert. Faktisk er jeg et meget socialt og udadvendt menneske – som desværre bare har fået social angst. Men når jeg ikke er ramt af angst, så er jeg ret ekstrovert vil jeg mene. 

Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million?
Så ville jeg investere nogle af dem i aktier (kedeligt, i know). Resten ville jeg bruge resten på at realisere min drøm om at åbne en butik med tøj og accessories. 

Hvad vil du gerne nå at opleve inden for det næste år?
Jeg vil rigtig gerne en tur til Paris med min bedste veninde. 

Hvad er det bedste råd, du vil give videre til andre?
Jeg vil være så klichéfyldt at tage et konge-citat fra tv-serien SKAM: “Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be Kind. Always.” 

 

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *