Completely heartbroken

ENGLISH: Yesterday, my most precious and amazing dog, Carla, passed away. She made it to 13 years and I got her when I was 10. I don’t remember life without her.Everybody loved her and agreed that she was a very unique and special dog. Now she is not here any longer, and my family and I are heartbroken. I will miss her everyday. My dearest Carla, I hope you made it safe to dog heaven and that it is full of all your favorite foods. I love you and I will miss you every day.

__________________________

DANSK: I forgårs da jeg vågnede, så jeg, at jeg havde et utal af ubesvarede opkald fra mine forældre samt et par beskeder, hvor de bad mig om at ringe. Jeg fik med det samme ondt i maven og tænkte, “åh nej, der må være sket noget forfærdeligt”. Mine forældre var i Marrakech på efterårsferie, og jeg er i Colombia. Jeg ringede op og fik desværre ret. Lige siden har jeg grædt. Tudbrølet og hulket.

Carla er død. Min hund Carla, som jeg har haft, siden jeg var 10 år gammel. Den første advent i december 2004 vækkede mine forældre min tvillingebror og mig tidligt om morgenen og fortalte os, at vi skulle til Hirtshals i Nordjylland, for der ventede os en helt fantastisk gave. Gaven var Carla, en lille petit basset-hund. Hun var 15 uger gammel, altså lidt ældre end de hundehvalpe, man normalt køber. Den familie der skulle have hentet hende nogle uger inden, nåede nemlig aldrig frem. Det var altså meant to be, at vi skulle være Carlas nye familie.

Carlas første måltid var et pitstop på en McDonald’s i Jylland på vej hjem til København. Hun sad på skødet og spiste med på en cheeseburger. På færgen fra Århus til Sjælland gav jeg hende hendes nyindkøbte, lyserøde snor på og gik pavestolt rundt med hende på færgen, så alle kunne se min nye hund. Hun hed faktisk Bella, men i et par år havde jeg højlydt sagt, at når jeg fik en skønne dag fik en hund, så skulle hun hedde Carla.

Carla viste sig hurtigt at være en helt anden slags hund, end den jeg havde forestillet mig. Der var ikke noget pusse-nusse-perfekt over hende. Jeg skyndte mig hjem efter skole, den første dag, hun havde været alene hjemme. Hun var legesyg, snappede efter mig og fik jaget mig op på en stol. Her stod jeg, til min mor kom hjem. Min mor lærte mig så, hvordan jeg skulle fortælle Carla, hvad man måtte og ikke måtte. Inden jeg fik set mig om, havde jeg lært Carla tricks; sit, dæk, vente på at spise, til jeg sagde værsgo’, give pote, give high-five og banke i bordet. For Carla sad med ved bordet og spiste. I hvert fald nogle gange.

Til juleaften viste Carla også sin stædige, sjove, fantastiske personlighed. Jeg syntes, at hun skulle have en fin, rød sløjfe om halsen. Det fik hun, men den var revet af og bidt over, inden vi overhovedet nåede til at danse om juletræet. Der var også dengang, min mor og jeg skulle købe ind. Vi bandt Carla fast uden for butikken. Da vi skal til at betale, ser jeg pludselig Carla komme gående i mod os. Hun skulle ikke nyde noget af at stå derude alene og vente på os. Ellers tak. Og jeg kunne blive ved med andre sjove Carla-oplevelser. 13 år med Carla kunne blive til en roman.

Alle der kender Carla er enige i, at hun var en meget speciel hund. Helt fantastisk, blød, sjov, anderledes. Dygtig og klog. Carla var ikke en “den”. Carla var en “hun”. Og udover det, så havde hun et utal af kælenavne. Carla fik lov at ligge i senge og sofaer, selv når hun var på besøg hos folk, der ellers ikke ville have sådan noget.

Og nu er hun her ikke mere. Jeg er dybt ulykkelig og kan ikke forstå, at jeg aldrig skal se hende igen. Mine forældre nåede hjem fra Marrakech for at tage afsked med vores søde, lille hund. Jeg havde håbet, at jeg også kunne nå at tage afsked, når jeg kommer hjem på mandag, men det ville være synd for hende. Nu ligger hun i min farfars have med udsigt over søen, et af de steder, hun elskede at komme. Når jeg kommer hjem, skal jeg plante en rose der.

Kæreste Carla, jeg håber, du er ankommet godt til hundehimlen, og at der er masser af kalun og hunde-is, ikke den med laks, men den anden. Og frolic. Jeg elsker dig og vil savne dig hver eneste dag.

Sjove, søde, fantastiske Carla. Der sætter sig i min kuffert, når jeg skal til at pakke. Eller, da hun trodsigt lagde sig på mit lad, da jeg skulle flytte fra Østerbro til Berlin.

 

 

 

5 thoughts on “Completely heartbroken

  1. Kære Caroline, sender dig masser af varme tanker her i din sorg, jeg har aldrig haft hund selv, men sådan som du beskriver det så fint kan jeg høre, hvor heartbroken du er. Hun lyder som den bedste lille hund! Kom godt tilbage til Cph på mandag og tag en fin afsked i din farfars have❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *