When life throws you a major curveball

A very personal blog post and I am not even sure if I should share or how to share. Yet, I have decided to do it. To add focus to the area and to explain how I am feeling at the moment so I don’t necessarily need to put up a facade on social media.

In my last blog post, I shared with you that I was moving to NYC. I also shared that before I could fly, I just had a last doctor’s visit to have some moles removed. Then I would be ‘free as a bird’ to fly to NYC. But that didn’t turn out that way…

A major curveball

Last Wednesday, I went to the doctor. I was going to have stitches removed from my last mole he’d removed plus having two more moles removed from my back. I came in, and the doctor asked me to close the door. He told me that they had found something suspicious in the mole on my chest. He explained that the hospital would take over from here ASAP. I just sad there and nodded in order to not burst into tears. I couldn’t believe it.

But next to the bad news, I still had to have the two other moles removed. He injected me and made me go to the waiting room for the anesthesia to work. Instead, I went to the bathroom and cried my eyes out. I felt like I already had the diagnosis. Why me, I felt. Wasn’t it enough with both my grandmothers and my father?

The following days are kind of a blur. I was upset and most of all, I just wanted to go to New York and see my boyfriend, whom I’ve been apart from for two months…

Surgery at the hospital

Already six days after, I have an appointment at the hospital. I thought they were just going to remove some more skin, and then I would be ‘good to go’, but they tell me that they need to do full on surgery for melanoma with general anesthesia and that I won’t be able to travel for some time. My world crumbles. I don’t want surgery, I don’t want to be sick, I just want to move to New York according to my plan!

They want to do the surgery already two days later. Thursday way too early for a night owl like me, I arrive back at the hospital. They inject me with radioactive contrast liquid in order to see if the cells have spread to the lymph nodes. At the scan, they find two lymph nodes that they want to remove together with the extra skin.

A few hours later, I undergo surgery. And I wake up again feeling very dizzy, my skin is green and I can’t move much because of the pain. I have a scar on my chest all the way to my forearm. They removed a couple centimeters of skin all the way to the muscular tissue and three lymph nodes. No wonder I am feeling under the weather.

So, what now?

The doctor came to see me after the surgery. I was dizzy and don’t remember much, but luckily my parents were there to take in information. The doctor said that the lymph nodes looked healthy, so we shouldn’t be worried. However, I will get the end results from the surgery on July 27… Now, it is just about waiting.

Furthermore, I will have to come to the hospital every three months the next year for a checkup scan, and then every six months for the next five years. I feel grateful to live in a country with such great health care that takes their citizens that seriously.

That means I won’t be able to go to NYC for the next weeks. It is very upsetting. I was so excited to enjoy the summertime in the city, be with my boyfriend and the cafe and also, one of my best friends is visiting next week. I was so excited to be her ultimate NYC-guide for her virgin trip to The Big Apple. It is quite scary how life can suddenly throw some major curveballs at you, and turn completely upside down when you at least expect it. And there is nothing I can do about it. And after all, our health should always come first.

Until the 27th of July, I will do my best to enjoy sunny Denmark and hang out with friends and family. I feel quite handicapped at the moment because every movement hurts. But hopefully, that will get better in a few days.

Check your moles!

If I should try to make this a tiny bit constructive, I’ll leave this story with a lesson. Easy put; check your moles! I chose to go to the doctor to have my moles checked, and though the doctor thought they looked fine, he agreed to remove them. And look what happened… And even worse, what could have happened, if I had not gone to the doctor first hand requesting to have them removed. And please, wear sunscreen and stay out of the sun, but I am sure you know that already!

Et meget personligt indlæg, som jeg ikke engang er sikker på, om jeg skal dele. Men nu har jeg besluttet mig for at gøre det alligevel. Måske det kan skabe noget opmærksomhed på området, og måske det kan hjælpe mig med, at jeg ikke behøver at gemme, hvordan jeg har det lige for tiden, og hvordan jeg har haft det den sidste halvanden uge.

I mit sidste blogindlæg delte jeg, at jeg var ved at flytte til New York. Jeg delte også, at jeg lige skulle have fjernet nogle modermærker hos lægen, og så var jeg ‘fri som en fugl’ og kunne flyve til New York. Men sådan skulle det ikke gå.

Et kæmpe chok

Jeg tog til lægen sidste onsdag. Her var planen, at jeg skulle have fjernet to sting fra det sidste modermærke, jeg havde fået fjernet samt have fjernet yderligere to modermærker. Jeg kom ind, og lægen bad mig om at lukke døren. Han havde fået svar fra laboratoriet, og der var altså fundet nogle mistænkeligt i mit modermærke på brystet nær skulderen. Han forklarede mig, at nu ville jeg blive indkaldt til Rigshospitalet, der ville stå for, hvad der skulle ske. Min verden stoppede og i et forsøg på ikke et brase i gråd, nikkede jeg bare. Jeg blev bedøvet, for ikke nok med de dårlige nyheder, skulle jeg jo også lige havde klaret de to sidste mordermærker, der skulle fjernes fra min ryg.

Jeg blev sendt til venteværelset for at vente på bedøvelsens indvirken, og her strøg jeg på toilettet for at tudbrøle. Uden lyd. Jeg følte, at jeg allerede var syg og simpelthen havde fået en diagnose. Hvorfor mig? Efter hele min familie har været ramt. Farmor, mormor, far, kæreste. Nu ikke også mig.

De næste par dage er lidt et ‘blur’. Jeg er ked af det, bange og jeg savner min kæreste. Mit New York-eventyr er rykket, og jeg ved ikke, hvornår jeg kan komme af sted.

Operation på Rigshospitalet

Jeg får allerede en tid på hospitalet seks dage efter, jeg har været til lægen. Jeg havde egentig regnet med, at de bare ville lokalbedøve mig, fjerne ekstra hud omkring det fjernede modermærke, og så var jeg ‘good to go’. Men så nemt skulle det ikke vise sig at være. Jeg skulle i behandling og opereres for modermærkekræft allerede om torsdagen, altså under 48 timer efter mit møde, og de ville også scanne mig for at se, om cellerne løb til nogle lymfeknuder. Shit. Endnu et chok, jeg lige skulle sluge.

Torsdag morgen ankom jeg til Riget. Her fik jeg indsprøjtet radioaktivt kontrastvæske omkring huden ved det fjernede modermærke, og ved en scanning kunne lægen se, at de nok skulle fjerne to lymfeknuder udover huden. Et par timer senere blev jeg opereret.

Hvad så nu?

Da jeg vågnede op igen, i live men meget forvirret og svimmel, havde de fjernet et par centimeters hud rundt om modermærket og ned til muskelvævet samt tre lymfeknuder. Lægen mente, at lymfeknuderne så fine ud, så jeg skulle ikke være bekymret. Men jeg får først svar på resultaterne den 27. juli. Lige meget hvad resultatet er, er jeg nu med i et kræftpakke-opfølgningsforløb, hvor jeg skal tjekkes hver trejde måned og derefter hver sjette måned de næste fem år. Det gør mig glad, at jeg bor i et land, der tager helbred så alvorligt!

Derudover er jeg nu indehaver af et langt ar fra brystet til under armen, der er klipset sammen, og som gør, at det gør ondt at bevæge mig. Men et ar, psst, det er da det mindste. Udover smerterne er jeg er ved godt mod, men selvfølgelig rigtig ked af, at mine New York planer bliver rykket i hvert fald en måned.

Min gode veninde havde bestilt flybilletter til New York den 18.-27. juli, og jeg havde glædet mig helt vildt til at være med på hendes jomfru-tur til byen og agere top-guide. Det bliver ikke denne gang. Jeg havde glædet mig til sommer i New York med min kæreste og caféen. Til at hygge mig med at flytte ind i vores nye lejlighed. Og mest af alt havde jeg aldrig regnet med, at jeg pludselig skulle ud for sådan en omgang her. Det regner ingen af os vel med. Det er så vildt, hvordan livet kan have sin vanlige gang, og så kan man få en nyhed, der på nul-komma-fem vender alting rundt og ændrer nærmes alt. Man er altså langtfra altid selv herre over, hvordan det hele lige skal gå.

Jeg venter tålmodigt til den 27. juli, prøver at få det bedste ud af solskins-Danmark, selvom det er svært, når jeg nu allerhelst ville være fri for sygdom og befinde mig i New York.

Og hvad kan vi så få ud af denne oplevelse?

Hvis jeg skal prøve at være en smule konstruktiv og forsøge at få noget godt ud af denne oplevelse, må det være, at vi skal huske at holde øje med vores modermærker og skønhedspletter. Grunden til at jeg først gik i gang med at få fjernet modermærker for lidt over en måned siden var 100% på egen opfordring, og min læge indvilgede bare. Jeg var altså selv primus motor for projektet. Det betyder dog ikke, at jeg nogensinde havde regnet med, at der var noget at finde. Jeg ville bare være på den sikre side og få dem fjernet. Konklusion: hold øje med dine modermærker og gå hellere til lægen en gang for meget, end en gang for lidt <3