Det ville jeg ønske, jeg havde vidst, da jeg var yngre

I morgen hopper jeg ind i mit 27. år på jorden. Jeg fylder 26 år, og jeg forstår det ikke helt. Jeg synes, at 26 år er meget voksent, og det føler jeg mig ikke. Det har givet mig anledning til at reflektere over, hvad der er sket de sidste par år, hvordan jeg har udviklet mig og ikke mindst, hvad jeg ville ønske, jeg havde vist, da jeg var yngre.

Det er der kommet nedenstående blogindlæg ud af. Visse af punkterne skal jeg stadig aktivt huske mig selv på. Selvom det er nemt at reflektere og skrive ned, så kræver det noget andet at huske sig selv på læringerne, når man står i orkanens øje. Og som en klog mand engang sagde; Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Vi lærer af vores fejl, og derfor er det også okay at fejle.

Lad være med at farve dit hår

Et af de mere overfladiske råd jeg ville give mit yngre selv. Fra da jeg var 12-15 år gammel, farvede jeg mit hår i et væk. Afblegning den ene uge og et par uger efter skulle jeg da prøve at være mørkhåret. Det var mit hår ikke vild med og siden det, har jeg haft en nederen manke. Da jeg var yngre, var det tykt, langt og krøllet. Nu er det tyndt og knækker, når det når skulderlængden. Det kunne være, at jeg stadig havde haft mit flotte, tykke hår den dag i dag, hvis jeg ikke havde farvet det.

Det er ok at holde helt fri

Denne lektie skal jeg fortsat huske mig selv på. For det er svært at “holde fri”, når alt mit arbejde foregår gennem en computer på alle tider af døgnet og alle dage i ugen. Jeg kan få dårlig samvittighed, hvis jeg ikke er produktiv hver dag. Men alle har ret til at holde helt fri en gang i mellem, mig selv inklusiv.

Ro på, du skal nok nå det

Jeg har altid været i en form for konkurrence med mig selv. Hvor meget kan jeg nå, og hvor hurtigt kan jeg nå det? Jeg ville gerne være – og var – den første til alt – den første til at få en kæreste. Den yngste student i min gymnasieklasse. At flytte hjemmefra som 18-årig, og ikke bare hjemmefra men til et helt andet land. Yes. Og hvis jeg ikke var den første og hurtigste til at nå ting? No bueno. Jeg prøver at fortælle mig selv, at det ikke er nogen konkurrence, så jeg behøver altså ikke at løbe så hurtigt.

Alt løser sig på den ene eller anden måde

Jeg stresser og bekymrer mig tit og ofte for ingen verdens nytte. Men en klog person har sagt: “bekymrer du dig på forhånd, bekymrer du dig dobbelt”. Det prøver jeg at huske mig selv på. De ting du stresser eller bekymrer dig over, løser sig altid på den ene eller anden måde.

Det er ok at fejle 

Igennem mit liv har jeg ikke stor erfaring med at satse, risikere og at fejle. Jeg har ofte haft succes i det, jeg giver mig i kast med. Når jeg så alligevel har været ude i situationer, hvor jeg “fejlede”, har jeg haft svært ved at deale med det. Som da jeg dumpede min første køreprøve. Eller da jeg fandt ud af, at min ekskæreste var mig utro og ikke sagde det til nogen, fordi jeg følte, at det var min egen skyld, fordi jeg tydeligvis ikke var god nok. Og da jeg flyttede til Berlin, og det ikke gik helt som forventet. Men hvo intet vover, intet vinder.

Glæde er ofte et valg

Jeg husker ofte tilbage på en time i religion i gymnasiet, som var ret livsændrende for mig. Vi havde besøg af en buddhistisk munk, der forklarede hvordan religionen kan bruges til hverdag. En af pointerne var, at langt hen af vejen bestemmer vi selv, om vi er glade eller kede af det. Hvordan vi reagerer på det, der sker for os. Positive eller negative. Optimistiske eller pessimistiske. Man kan nemlig vælge sig humør, når man vågner.

Man kan tænke “øv, jeg er så træt, jeg vil ikke på arbejde, jeg vil ikke i skole, øv en lortedag”, eller man kan tænke “i dag bliver en god dag. Jeg skal på arbejde, så jeg kan lære, og så jeg kan tjene penge til det liv, jeg gerne vil leve”. Det kan ændre dit mindset fuldstændig, når du erkender, at du for det meste selv er skyld i, hvordan du har det, alt efter hvordan du vælger at reagere på det, der kommer mod dig. Du kan ikke kontrollere hvad, der sker i livet og omstændighederne, men du kan vælge, hvordan du reagerer på det. Og dette skal tages med et gran salt. Oplever du deciderede ulykkeligheder – sygdom og dødsfald, kan du selvfølgelig ikke blot sige “pyt, jeg vælger at være glad”. Det ved jeg alt om. Alt med måde.

Lad være med at vente

“Fra på mandag af spiser jeg sundt”. “Eftersommerferien begynder jeg at træne”. “Fra næste uge går jeg i gang med at læse den bog, der har ligget på mit nattebord i månedsvis”. Lyder disse tanker bekendt? Drop ventetiden og begynd så snart du får indskyldensen. Ellers når du aldrig frem til de ting, du gerne vil. Det prøver jeg at efterleve i min hverdag. Jeg skal have familie til fødselsdagsmiddag. Jeg begyndte forberedelserne to dage i forvejen, hvor jeg skar kartofler ud. Min mor sagde, at jeg da godt nok var i god tid. Men det er simpelthen en skøn vane at være på forkant, og at gøre ting mens man kan.

Jeg håber, at mine læringer og tanker kan give inspiration.
Har du nogle tanker, du gerne vil tilføje?