Postkort fra Italien

Postkort fra smukke Italien

Sidste uge gjorde jeg mit bedste forsøg på at holde ferie. Jeg tjekkede ind på bloggen én gang, arbejdede kun et par timer, og på den måde kan man sige, at mit forsøg på at holde ferie var succesfuldt. Bortset fra det, så styrtede jeg Italien rundt som en stukken gris, så den del var ikke rigtig ferie. Det er mit evige problem med “ferie”, at jeg vil opleve det hele. Jeg drømmer om en ferie, hvor jeg lejer et hus sydpå og bare chiller der en hel uge. Måske sker der en eller anden dag. Sådan var turen til Italien altså. Fra København til Paris til Napoli til Ischia til Capri til Sorrento til Napoli til København på otte dage. Forpustet? Det var jeg også.

Måske må jeg bare indse, at jeg dybest set slapper mere af derhjemme, og at ferie for mig ikke er lig med afslapning men med opdagelse og oplevelser. Og det fik jeg masser af på denne tur!

Nå, her er en lille billededagbog og lidt anekdoter fra nogle dejlige dage med Jesus i mit yndlingsferieland. Upopulær holdning: Capri har jeg altså ikke det store behov for at opleve igen.

Picnic på trapperne til Sacre Coeur er mit bedste tip til Paris

To døgn i Paris

Paris er bare altid fantastisk. Jeg har været i byen mange gange, især de sidste par år, og den vokser på mig. Jeg synes nemlig, at Paris bliver skønnere, jo bedre jeg lærer den at kende. Langt de fleste gange har jeg booket hotel i Pigalle, fordi der bare er skønt. Lokalt, funky og spækket med lækre restauranter og caféer. Denne gang overnattede vi på Grand Pigalle, der var så skønt.

Vi havde knap to døgn i byen. Vi nåede forbi nogle gamle favoritter. Morgenmad på trapperne op til Sacre Coeur, middag i Hotel Amours gårdhave, shopping i Les Marais. Og så fik jeg tilføjet en ny oplevelse til min Paris-mindebog. En tur til slottet i Versailles, der var noget så smukt.

Er du ikke gået i gang, så skal du straks læse Elena Ferrantes romaner. Her er hendes nyeste fra 2020.

Vores smukke hotel på Ischia, San Montano

I Elena Ferrantes fodspor

Vi fløj så fra Paris til Napoli, som jeg også er heldig at have besøgt før. Det er en sjov by. Kendt for pizza, en helt særlig dialekt, krybbespil og skrald. Vi spiste ægte italiensk middag, og da Jesus, som den amerikaner han er, bad om parmesan på sin frutti di mare-spaghetti, var restaurantejeren ved at få et ildebefindende. Vi overnattede på et lille familieejet hotel, og morgenen efter tog vi færgen til Ischia.

Ischia er en af de tre øer, der ligger i Napolibugten. Øen er senest blevet kendt som kulisse til Elena Ferrantes Napoli-serie om veninderne Lila og Lenu, der holder ferie på øen. Jeg er bidt af både romanerne og serien, og derfor var det ekstra sjovt at opleve øen. Vi boede på et skønt spa-hotel, hvor vi gjorde vores bedste for ikke at fare rundt men blot at nyde de 11 pools, der var, nogle af dem med saltvand, andre termiske, opvarmet af øen, der er en vulkanø.

Her kan det ses, at Capri er meget populær

Morgenmad på vores fine bed and breakfast på Capri. Italienerne spiser kage til morgenmad, og jeg er fan, selvom det er lidt hårdt for maven en uge i træk.

Jetsetterlivet på Capri

Efter to overnatninger på Ischia tog vi færgen til Capri, jetsetterøen i Italien. Som de spontane backpacker-typer, vi er, når vi rejser, havde vi ikke booket noget hotel på Capri. Vi kom med færgen kl. 12, satte os på en havnecafé med en espresso hver og begyndte så at researche overnatningsmuligheder på Capri. En time senere tjekkede vi ind på et yndigt bed and breakfast lige ved den populære offentlige strand. Jeg lavede lidt arbejde, så tog vi på stranden. Det var fint at gå derned, men at skulle op igen, op ad stejle trapper i 30 graders varme, den var hård.

Om aftenen gik vi til Capris største by, og der var jetsetterliv for alle pengene. Gucci, Dior, Louis, Bottega, Balenciaga lå side om side, og den ene af byens gæster var mere velklædt og fancy, end den anden. Stilletter, balkjoler og hele svineriet. Det virkede næsten som en kulisse, og det var lidt for meget af det gode til min smag.

Vores anden dag på Capri lejede vi en lille båd og sejlede ud til de kendte Capri-klipper, der bare skal ses.

Turisme i Italien

Vi tog færgen fra Capri til Sorrento og spiste morgenmad på en hyggelig café på hovedtorvet i yndige Sorrento. Her faldt vi i snak med en tjener. Han fortalte, at de plejer at være 70 ansatte på caféen om sommeren, der er stuvende fuld af turister. I år er de 20 ansatte. Selvom det var svært at forestille sig, fordi både Sorrento og Capri var spækket med turister, så er turismen stadig ikke som den plejer på de kanter. Der plejer at komme 40.000 dagsturister til Capri om dagen. Det er altså til en ø, hvor der til hverdag bor 6-7.000 fastboende…

Sorrento var skøn. Vi overnattede på et hotel ved en klippestrand, og om aftenen tog vi ind til byen og spiste og gik rundt og nød stemningen.

Og så var det tid til at vende snuden mod DK. Dagen vi landede brugte jeg på at sove. Jeg var fuldstændig udmattet på den der måde, at man har brug for en ferie fra sin ferie. Det var også en fantastisk ferie, Italien er bare en sikker vinder.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

da_DKDanish