Når fremtiden føles usikker og truende

Smukke blomster fra familie og venner.

Bachelor-gave fra verdens sødeste kæreste. Jeg føler mig meget heldig. 

Det er i sandhed en mærkelig tid, vi befinder os i. Når man går en tur rundt i Københavns gader, virker det som om, at corona er et overstået kapitel. Så tænder man for nyhederne eller ser Instagram-stories fra New York, hvor det bekræftes, at corona langt fra er overstået. Jeg føler, at jeg i marts, da coronaen for alvor tog sit grimme greb om Danmark, tog ja-hatten på. Jeg fik det bedste ud af situationen, nød at være hjemme hos mine forældre og gøre alle de ting, jeg ellers ikke havde tid til. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at denne krise ville tage så lang tid. Her taler jeg især om de lukkede grænser. Jeg vidste ikke, at det virkelig ville påvirke fremtiden.

Det påvirker mit humør. Jeg har haft et par nedtursuger, hvor det føles som om, at alt har været imod mig. Der er gået kage i min kandidatansøgning – det er en længere historie. Det betyder, at jeg på nuværende tidspunkt ikke ved, om jeg har en plads på uddannelsen til september, som jeg ellers har planlagt. Hvad skal jeg så? Tage til New York, ja, tak, men hvornår mon USA åbner grænserne? Er det om et par uger, som optimisterne siger, eller skal vi ind i 2021, før det overhovedet kommer på tale, som pessimisterne tror? Jeg har desværre ikke svaret.

Og udover hvad der sker i min egen lille andedam, har jeg også været berørt af Black Lives Matter. At indse at vores verden ikke er så perfekt, og at racisme stadig lever i bedste velgående. Det fylder især i mit forhold. Jeg er kærester med en sort colombianer, der er opvokset i NYC i et land, hvor racisme fylder endnu mere, end det gør i Danmark.

Fremtiden virker usikker og truende

Det har fyldt ret meget. At alt er vendt på hovedet, fremtiden virker usikker og truende. At mit liv der normalt er spækket med rejser, og ikke mindst min planlagte udgivelse af to guidebøger, er sat på stand-by. Hvornår kan jeg komme til NYC og være sammen med min kæreste der? Hvornår begynder folk mon at rejse igen, så jeg kan printe guidebøgerne? Kan jeg starte på min kandidat som planlagt, eller er jeg nødt til at vente et år? Jeg er klar over, at det selvfølgelig er first world problems, især når man kigger på de 45 millioner mennesker, der alene i USA har mistet deres job under coronakrisen for ikke at tale om de mange hundredetusinde dødsfald.

Jeg har det heldigvis bedre nu! I sidste uge færdiggjorde min sidste eksamen på min bachelor med et 10-tal, og det hjalp gevaldigt på humøret. Ikke så meget karakteren, men mest af alt at have sat kryds ved det farlige og truende punkt på to do-listen. Jeg prøver at trække vejret og huske på, hvor heldig og priviligeret jeg er. At det hele nok skal løse sig på den ene eller anden måde.

 

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish
da_DKDanish en_USEnglish