Fødselsdag, #adulting og mine planer for oktober

Er det mon #adulting at få en hund?

Så har vi for alvor ramt efteråret, libra-sæson, oktober og min fødselsdagsmåned! Jeg fylder 26 år, og det synes jeg egentlig er ret uhyggeligt. 26 år er virkelig gammelt, og så gammel føler jeg mig slet ikke. Jeg har stadig brug for mine forældres input, når jeg skal tage svære beslutninger (det ligger også til mit stjernetegn, vægten….), og så er det også uhyggeligt, at jeg nu er tættere på at være 30 år end 20 år. Jeg tænker meget på tid i forskellige aspekter, og på mange måder er tid skræmmende. På samme tid forsøger jeg mig også med mindfulness – at leve i nuet. #ikke nemt.

Som en ægte knap-26-årig #adulting, har jeg langt om længe fået fjernet mine to visdomstænder i undermunden. Det har stået på min to-do-liste i næsten syv år. Men hvordan planlægger man lige noget så kedeligt som at få fjernet visomdstænder? Jeg er så glad for, at jeg endelig har fået det gjort. Det er en kæmpe lettelse, at jeg ikke længere skal bekymre mig om betændelse i dem. Nå, udover at skyde oktober i gang med en øm kæbe og storforbrug af smertestillende, så er her mine planer for måneden.

I oktober vil jeg…

♥ Stirre på min smukke forlovelsesring. Det er stadig ikke helt sivet ind, at jeg skal giftes. Endnu et eksempel på ægte #adulting.

♥ Holde pigefødselsdag med lækker morgenmad. Da jeg var yngre, holdte jeg altid fødselsdag for fulde gardiner, men de sidste par år er det ikke blevet til det store. Det skal der laves om på! Jeg tænker amerikanske pandekager, lækker granola, kaffe, skummet havremælk og selvfølgelig kage.

♥ Sende min nyudgivede guidebog til Berlin ud til glade læsere. Det er så vildt, at der er nogle derude, der sidder med min bog i hænderne og får fede oplevelser i Berlin. Jeg krydser alt for, at danskere, der har planlagt efterårsferie i Tyskland, kan komme af sted!

♥ Måske på en lille efterårstur til Jylland med besøg i Aarhus og et par dage med Vesterhavet.

♥ Endnu engang forbi Copenhagen Contemporary museum. Planen var at besøge museet i august, så september, men det skete ikke. Derfor er den med på listen her. Forhåbentlig bliver det denne måned(!!!)

Jeg glæder mig især til…

♥ At blive genforenet med Jesus efter en måned fra hinanden. Han har været i New York for at arbejde, og jeg glæder mig til at have min kæreste tilbage på dansk jord.

♥ Lange gåture i den smukke efterårsnatur.

♥ Min fødselsdag. Lidt barnlig glæde er der tilbage, selvom jeg fylder 26 år.

♥ At spise varm mad og drikke varme drikke. Chili sin carne, suppe, et forsøg på hjemmelavet pumpkin spice latte, måske hjemmebagte vafler.

Hvad jeg skal se og læse…

♥ Jeg har læst som en sindssyg for at dele dette samarbejde på bloggen med boganbefalinger til dit efterår. Men Mit arbejde af Olga Ravn gad jeg godt i gang med.

♥ 90 day fiancé på Dplay er jeg stadig obsessed med. Det er så underholdende, reality-tv når det er bedst (eller værst).

♥ Jeg har netop set Ratched på Netflix med min far. Ryan Murphy, som også har lavet Glee, American Horror Story, Hollywood og The Politician, står bag. Vild serie.

Jeg er taknemmelig for…

♥ At corona fylder mindre og mindre i vores liv (selvom frygten for en anden bølge lurer)

♥ Herunder at jeg er dansker! På turen til Grækenland mødte vi en masse fra forskellige lande, der hver især beskrev, hvordan der ikke var hjælp og støtte at hente i deres lande, som der er i Danmark.

Det er der sket på bloggen…

Jeg har udgivet en bog.

Tips til at læse mere.

En lille statusopdatering.

En guide til Mykonos i Grækenland.

Fem fede podcasts til dit efterår.

Et sundhedsforsøg med Copenhagen Health Club.

Og otte sunde vaner jeg bruger i min hverdag.

Hvad er dine planer i oktober? ♥

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish
da_DKDanish en_USEnglish