Mine højdepunkter og nedture i 2021

“Vi er da ikke i 2022 nu, vel?”, spurgte jeg min veninde i går. Det bekræftede hun så, at vi var. Jeg kan ikke helt forstå det. Tænk at vi har levet med corona i snart to år. Og tænk at tiden kan gå så stærkt.

Det nye år er allerede startet godt ud med 12 dage i Paris og Nice. Det var den skønneste rejse, og jeg glæder mig vildt til at dele en rejseguide, særligt til Nice, på bloggen. Jeg har også startet året ud med at få min første karakter på kandidatstudiet. Et 12-tal som jeg både er mega overrasket og vildt glad for.

Nu når jeg har styr på præcist, hvad år vi befinder os i, er det på høje tide med et tilbageblik på året der gik.

2021 – et vildt år på mange måder

Mit 2021 var meget kontrastfyldt. Jeg gennemgik et breakup, der af natur er hårde. Det førte mig til et klarsyn, som jeg har haft brug for, men derfor var det stadig en nærmest umulig beslutning, der skabte stor sorg. I september kulminerede det, hvor jeg startede kandidatstudie efter mere end to års pause fra skolebænken. Fordi jeg ikke havde kontrol over mit bagland, forsøgte jeg på ængstelig 12-tals-pige-maner, der lever i en perfekthedskultur, at klare alle andre aspekter i livet til UG. Det kan man ikke. Det gjorde mig stresset, og de forventninger jeg satte til mig selv, var på mange måder ekstreme.

Jeg skulle være dygtig og dedikeret studerende, træne, gå 10.000 skridt om dagen, læse en bog om ugen for sjov, køre to deltidsjobs, freelancejobs, blog og Instagram, strikkeunivers, have et pænt og rent hjem, og være en god veninde og datter. Jeg bliver helt forpustet bare ved at skrive ovenstående, men ikke desto mindre var det sådan jeg havde det, og på nogle måder stadig har det. Dog er jeg glad for at kunne skrive, at jeg allerede har det langt bedre. At jeg slapper mere af, stiller færre krav til mig selv og generelt er et langt bedre sted i livet, end jeg har været i flere år.

Professionelle milepæle

Jeg har mange bolde at jonglere med professionelt. Hos Mindpool, som jeg har arbejdet for siden 2020, var jeg med til at lancere Global Mindpool, en platform hvor verdenens befolkning kan tage stilling til klimaforandringer, i samarbejde med FN.

I 2021 skrev jeg også tre whitepapers for Crediwire, en fintech der laver software til revisorer, banker og virksomheder. En af de tre rapporter blev et 80-siders langt skriv om fremtiden for danske revisorer med interviews med Beierholm, PWC, FSR og mange flere.Det er arbejde, jeg er meget stolt over.

Med blog og freelance har 2021 også været et godt år. Som den læsehest jeg er, er jeg blevet ambassadør for Gyldendal, haft et stort samarbejde med Hummel og Visit Nordjylland blandt mange flere.

10.000 skridt om dagen og en bog om ugen

I 2021 skrev jeg om mine nytårsforsæt. Der var fire i alt – at træne tre gange om ugen, læse en bog om ugen, besøge et nyt land og skrive en roman. 138 træninger blev det til i 2021. Jeg udfordrede også mig selv af flere omgange. Jeg trænede Barry’s 16 gange på 30 dage, og så trænede jeg 11 gange på en uge i Berlin. Med 138 træninger på et år svarer det til 2,6 træninger om ugen. Der når jeg altså ikke helt mit nytårsforsæt, men taget i betragtning af, at jeg ikke har trænet de sidste to måneder på grund af en skade, så kan jeg godt leve med det. Til gengæld har jeg formået at opnå gå et gennemsnit på 10.035 skridt om dagen. Det er jeg tilfreds over, og det at gå og bevæge mig giver mig sindssygt meget glæde og overskud i hverdagen.

Jeg kan også sætte hak ved mit nytårsforsæt om at besøge et nyt land. I sommer var jeg nemlig i Rumænien for første gang.

Jeg fik ikke selv skrevet en roman, men til gengæld har jeg formået at læse 52 bøger i 2021. Nogle af de mest mindeværdige var Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte af Jytte Vikkelsøe om kærlighed og forelskensens kemiske påvirkning på os, Voksnes løgnagtige liv af Elena Ferrante, og Jeg er hvad, jeg husker af Peter Øvig, hvor han med udgangspunkt i sin egen oplevelse fra psykiatrien undersøger elektrochok.

Et nyt familiemedlem

2021 lukkede for et forhold og åbnede for et nyt. Martha flyttede ind i familien. Hun er nu otte måneder gammel. Min kærlighed til hende vokser hver dag. Det er fantastisk, hvor meget glæde en pelsklump på fire ben kan give.

Årets rejser

Jeg fik rejst en del, selvom det selvfølgelig blev besværliggjort af coronasituationen. Jeg var i Mexico i to uger, i New York i tre måneder. Så en sviptur til Bukarest (der overraskede mere end positivt og var den fedeste by!) og Bruxelles, sejlerferie til Anholt med mine forældre. Til Paris og Syditalien – Napoli, Ischia, Capri og Sorrento. August måned tilbragte jeg i Berlin. I efterårsferien besøgte jeg smukke Harzen for første gang. I november skulle jeg ligeså have besøgt Polen for første gang. Dagen inden afgang testede jeg positiv med corona. Det satte en kæb i hjulet for turen, og det var så surt. Jeg fejrede jul i Portugal med min familie, og det var en dejlig tur. Nytåret ringede jeg ind i Paris. Det har altså været et ganske fortræffeligt rejseår for mig, og jeg har det nu engang allerbedst, når jeg rejser, for som en klog mand en gang sagde – at rejse er at leve.

Jeg arbejder på endnu et blogindlæg om mine mål for 2022, og jeg er #excited for året, der kommer. Tak fordi du læser med. ❤️

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish