Forår, Berlin og oprydning: Mine planer for april

I morgen rammer kalenderen april. Det betyder lysere tider (de er her allerede!), lysere nætter, sjov og ballade, og ikke mindst at det er tid til et lille ‘her er mine planer for april’-indlæg her på bloggen. Without further ado…

I april vil jeg…

Til Berlin i hele 11 dage over påsken. Selvom jeg også var i Berlin i start marts, glæder jeg mig helt vildt til et forårsgensyn.

♥ Plukke ramsløg i de danske skove. Jeg tog allerede forskud sidste weekend, og det blev til den skønneste ramsløgpesto serveret med frisk spaghetti og burrata – en ret der tog kegler til familiemiddagen. Løgsmagen i munden dagen efter var knap så skøn.

♥ Afslutte undervisningen på mit andet semester på CBS. Det er for vildt hvor hurtigt, semesteret er gået, selvom det også har været hårdt. Så kommer maj-juni og eksaminerne, som som altid bliver en dræber, men den tid, den sorg.

♥ Spise påskeæg. Lidt påskehygge skal der til. Måske en tur til Summerbird og købe et ægte godt et af slagsen?

♥ I gang med den to-årlige udskift-vintertøj-med-sommertøj-ryd-op-i-tøjskab-og-loft-seance. Ikke nødvendigvis verdens sjoveste aktivitet, men jeg glæder mig til at få styr på det.

Det glæder jeg mig især til…

♥ Nyde synet af kirsebærtræer i blomst i Berlin. Der er et hav af kirsebærtræer rundt i byen, som Japan gav Tyskland i gave efter landets genforening i 1990.

♥ At træne i Berlin. Jeg skal samarbejde med Urban Sports Club, der tilbyder træning til mere end 1.000 træningsstudios i Berlin. Det betyder, at jeg skal til yoga, HIIT, klatring, træningsmassage og jeg glæder mig helt vildt til at være aktiv og opleve seje træningsstudios.

♥ Det kan også være, at jeg skal ud at sejle en tur på Spree. GoBoat har netop åbnet i Berlin, så det er jo en oplagt mulighed.

♥ Drømmer lidt om en forårsweekend i sommerhus med venner eller familie. Jeg ejer (desværre 😂) ikke mit eget, så må lige arbejde på en invitation… Wish me luck.

Hvad jeg skal se og læse… 

♥ Jeg glæder mig til at læse den smukke nyudgivelse af Mathilde. Magt og Maske af Maria Helleberg. En bog om den engelske prinsesse Caroline Mathilde, der som 15-årig bliver giftet bort til Christian den VII. Han er ikke helt normal i hovedet, så støtte og kærlighed finder hun hos kongens livlæge, Struensee.

♥ Tredje sæson af Min geniale veninde der kører på HBO. Hele sæsonen er allerede udkommet og jeg er fem afsnit bagud. Jeg har læst alle bøgerne af Elena Ferrante, som serien er baseret på, og jeg elsker universet.

Det er der sket på bloggen…

Den ultimative guide til Porto, den andenstørste (og skønne!) by i Portugal.

En guide med +38 hundevenlige restauranter og caféer i København. 

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish