En svær beslutning

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage. Det skyldes, at jeg har været i et dilemma af dimensioner, en svær beslutning på mange måder, som også er kompliceret at dele her. De sidste seks år har det været en udfordring at være kærester med en fra et andet land. Tidsforskel, grænser, visumregler. Så kom corona, og gjorde udfordringen endnu større. I marts, da Danmark gik i lockdown, boede jeg i NYC. Jeg valgte at tage til Danmark og efterlade min kæreste i New York. Det var forfærdeligt, og jeg græd hele vejen hjem. Hvornår kunne vi se hinanden igen? Hvad ville der ske? På daværende tidspunkt troede jeg oprigtigt, at der ville gå et par uger, der ville komme styr på det hele, og jeg ville vende snuden tilbage mod New York.

Her sidder vi så, knap et år efter. Corona raserer for fulde blus, grænserne er lukkede, og verden er stadig vendt på hovedet.

11 måneder væk fra NYC

Jeg har været heldig, at Jesus har haft mulighed for at komme til Danmark ad fire omgange, siden jeg forlod NYC i marts 2020. Jeg er medlem af Facebook-grupper med kærestepar fra forskellige lande, der ikke har set hinanden i over et år. Det er forfærdeligt. Derfor er jeg også meget taknemmelig for, at vi har kunnet se hinanden på trods af lukkede grænser og afstande.

Nå, det korte af det lange er, at der nu er gået 11 måneder, siden jeg var i New York, og siden jeg sidst så min svigerfamilie. Jeg har egentlig gået og ventet på, at det var muligt at rejse igen under mere normale forhold og ikke mindst på, at grænserne til USA åbnede for danskere. Ventet meget længe.

Jeg vil være der for min kæreste

Fordi Jesus har været i Danmark i længere perioder det sidste år, har han nedprioriteret caféen og sine andre forpligtelser i NYC. Jeg føler derfor, at det er min tur til at være der for Jesus, støtte ham i hans projekter og endelig være den, der sørger for, at vi kan være sammen. Vi begyndte at tale om muligheden for at rejse i starten af januar,  og så tog det mig ellers et par uger at tage en svær beslutning.

Der var nemlig både ting, der talte for at vælge at rejse i disse tider og imod. Imod var at det føles forkert at rejse på nuværende tidspunkt. På den anden side fraråder Udenrigsministeriet ikke rejser, hvis man har partnere i udlandet. En del er mig er en smule utryg ved at rejse. Hvad hvis der sker noget?

På den anden side er det jo altid en risiko, når man rejser. Jeg kan tilkøbe en ekstra forsikring, og jeg kan passe lige så meget på, når jeg befinder mig i New York, som jeg kan, når jeg er i København. Desuden skal jeg testes ad flere omgange for at få lov til at rejse. Sidst men ikke mindst vidste jeg, at mine forældre ville være meget imod min beslutning, og selvom jeg er 26 år og “voksen”, så vægter deres holdninger en del på min vægtskål, og det er svært for mig at være “ligeglad” og stå ved min egen beslutning i denne situation.

Beslutningen er taget

Det har været en svær beslutning. Det har taget uger, og det har fyldt uendelig meget i mit hoved med mentale plus/minus-lister. Nu har jeg endelig taget en beslutning, sat datoerne og købt flybilletter. Det betyder, at jeg den 8. februar sætter mig på et fly til Mexico. Fordi grænserne til USA stadig er lukkede for folk, der har været i Schengen-området inden for de sidste 14 dage, er jeg nødt til at opholde mig i et land uden for Schengen i to uger for at få lov til at komme ind i USA. Jeg har mange venner, der foretaget samme rejse for at kunne se deres amerikanske kærester. Heldigvis kommer Jesus med til Mexico.

I Mexico har vi lejet et hus med en have, så vi på den måde kan isolere os mest muligt og også få ro og plads til at arbejde. Herefter tager vi til New York, hvor jeg skal være de næste to-tre måneder. Vi vil selvfølgelig følge alle anbefalingerne i forhold til at rejse, også når jeg lander i Danmark igen. Vi skal testes i Danmark inden afrejse, i Mexico og desuden flere gange i New York. Her skal vi også skal selvisolere os.

Jeg håber på forståelse

En del af mig er også nervøs for at dele nyheden her. Især i kølvandet af de kendtes rejser til Dubai, som jeg fuldt ud forstår giver en dårlig smag i munden. Dog håber jeg på, at der findes forståelse for, at min situation er anderledes. Jeg rejser ikke ud, fordi jeg savner sol, strand og har brug for en pause fra coronarestriktionerne. Jeg rejser for at være sammen med min forlovede til en by jeg boede i, inden corona brød ud.

Udover min tætteste familie er jeg heldigvis blevet mødt med overvældende støtte og forståelse for min situation og min beslutning. Mine forskellige arbejdsgivere og kollegaer bakker mig op, meget mere end forventet, og er helt med på at ændre vores onlinemøder, så de passer til tidsforskellen, så jeg på den måde kan fortsætte mit liv og arbejde, selvom jeg er i New York. Det har været en kæmpe hjælp at blive bakket op, når man skal tage en svær beslutning og man føler sig usikker på, om man gør det rigtige.

❤️

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 Comments

  1. Ida
    4. februar 2021 / 20:46

    Sådan en fin beslutning selvom det er svært – kæmpe knys og gid rejse – stay safe

    • Caroline
      Forfatter
      4. februar 2021 / 22:20

      Tusind tak for støtten <3 <3

da_DKDanish