En Mexico update

En update fra Mexico – vores vidunderlige hus i Merida

Det er nu otte dage siden, jeg landede i Cancun i Mexico. Flyturen var fin, ret lang og så med det minus, at mange af flypassagerer nægtede at beholde deres masker på på flyet fra Tyskland til Mexico. Stewardesserne kom på skift ustandseligt og bad dem pænt om at beholde maskerne på, og efter lidt diskussion røg de op igen, for at ryge ned under næsen eller helt af et par minutter efter. En smule provokerende – for jeg tænkte, hvorfor bestille en flyrejse, når du ved, at det indbefatter, at masken altså skal sidde pænt og dække mund og næse, hvis du har så stort et problem med det? Jeg fik også ondt at stewardesserne, der bare prøvede at gøre deres job – de er jo dybest set essentielle ansatte i disse tider.

Merida er fantastisk og spækket med flotte farver og spændende arkitektur –
jeg faldt pladask for dette bedårende palads, som jeg godt gad at flytte ind i. 

Tom tank og ingen tankstation de næste 200 km

Nå, jeg landede i den dejlige varme, mødte Jesus i lufthavnen, der var landet fra New York to timer tidligere, og så gik turen hen for at hente vores lejede bil. Herfra skulle vi køre 3,5 time til byen, Merida, hvor vi havde lejet et hus. Det viste sig at blive en lang tur. Vi så ikke, at bilens tank var tom, og pludselig var vi fanget på en motorvej uden afkørsler og med den nærmeste tank 200 kilometer væk. Jeg var jetlagged, træt, havde rejst i over 20 timer og skulle samtidig agere chauffør på en pænt lang køretur.

Det var lidt uhyggeligt, og vi overvejede, om vi skulle holde ind og finde et hotel for natten og køre til huset om morgenen. Men vi ville helst nå frem og nyde det dejlige hus, vi havde lejet. Vi fandt heldigvis en tankstation takket være nogle hjælpsomme lokale (thank god at Jesus kan spansk!), fik tanket op og nåede frem til det fantastiske hus.

Meget tomme gader i Mérida

Omstændigheder og restriktioner

Og her har vi så været i otte dage. Jeg havde mine mistænkeligheder ved at rejse i disse tider. Og selvom jeg godt ved, at situationen i Mexico er alvorlig, så føler jeg mig ikke utryg her. Man kan godt mærke, at coronakrisen raser. Både i forhold til restriktioner og omstændigheder. Restauranterne er delvist tomme, der er ikke mange mennesker i gaderne, og turister ser vi ikke mange af. Det ville nok se anderledes ud, hvis vi var i Cancun, som er en stort turistområde et par hundrede kilometer væk. Der er udgangsforbud efter kl. 23.30, og restauranterne har begrænset kapacitet og skal også lukket tidligt.

Desuden er der en “coronavagt” foran alle butikker, caféer og restauranter. Coronavagten tager ens temperatur, sørger for, at man får sprittet hænder og tjekker, at man endda stiller sig i en lille bakke med sprit, så også ens sko bliver sprittet af. Det er meget tjekket. Masker er desuden påkrævet alle steder, selv på gaden. Det har jeg absolut intet problem med, jeg synes efterhånden, jeg er blevet så vant til det.

Cappuccino – nu med mandelmælk

Morgenmad fra vores nabo, Soco, der laver det lækreste bagværk

Havremælk-gate

Restauranterne og caféerne er helt fantastiske – udover alt forventning. Det er desuden okay at være vegetar i Merida, selvom mange af deres retter er ret kød-fokuserede. Jeg har dog ikke haft problemer med at få retter uden kød endnu. Vores nabo er et lækkert gourmetbageri, hvor vi henter croissanter og kaffe om morgenen. En anden sjov opdagelse er, at de hippe caféer ikke serverer havremælk. Jeg er en loyal cappuccino med havremælks-drikker, og det er altså ikke en mulighed i Merida. Det sjove er så, at de til gengæld byder på både kokosmælk, mandelmælk og soyamælk. Jeg er altså havremælk utro og hopper på mandelmælk i stedet, selvom det ikke er helt det samme. Men jeg overlever nok 😉

Den gule by, Izamal

Tiden går med alt og intet

Vi har fået tiden til at gå med alt og intet. Vi har daset i vores skønne have, været lidt i poolen, selvom den er kold (jeg skænker alle vinterbaderne i Danmark en tanke), arbejdet og slentret rundt i de fine gader i Merida, hvor de farvede huse lyser om kap. Været på nogle caféer og restauranter, og det føles rart at støtte lokalmiljøet. Vi har også kørt nogle ture i vores lejede bil for at se lidt. I dag har vi været ved Chichen Itza, et af verdens syv nye vidundere, og det var en oplevelse. Bagefter kørte vi til Izamal, en fantastisk by, hvor alle husene er gule. Det er dejligt at opleve noget og føle en flig af livet som det var, præ corona.

Om to dage går turen til Tulum, hvor vi skal være de sidste fem dage. Her har vi lejet en lejlighed med et af vores vennepar, der også er i Mexico for at den danske del af forholdet kan komme til USA, ligesom mig. Vi var i Tulum i 2016, og det bliver sjovt at komme tilbage og genopleve strandbyen.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

da_DKDanish