Guide: Skønne forårsønsker

Blogindlægget med forårsønsker indeholder reklamelink. Det betyder, at jeg får en lille kommision, hvis du shopper med mine link. Det koster ikke dig ekstra, men er derimod en kæmpe hjælp med stor betydning her i min lille blog-geschäft. Tak ❤️

1. Fantastiske sorte støvler – 2. Min yndlingstop – 3. Skøn fleece der passer til alt – 4. Smuk hvid bluse med korset – 5. Yndig lyserød bluse – 6. Fin hvid slå-om-bluse med flæser – 7. Birkenstock med pels – 8. Safari-jakke – 9. Bøllehat – 10. Lækker håndcreme

Jeg har nu levet med tøj fra én kuffert plus lidt mere, jeg havde her i New York siden den 8. februar, hvor jeg forlod København. Jeg savner mit tøj i København, og det giver mig mega shoppelyst. Det er farligt. Det gør heller ikke shoppelysten mindre, at vejret er skiftet, foråret så småt har meldt sin ankomst, og vi kan lægge vinterjakkerne væk. Her er lidt, jeg drømmer om at iføre mig i foråret og mine materialistiske forårsønsker.

Min veninde i NYC har disse fantastiske støvler, der til forveksling ligner de dyre fra Ghia. De er så flotte og ser virkelig eksklusive ud. Skulle man… Jeg synes forresten, at de er endnu flottere i virkeligheden end på billedet. De kommer ikke helt til deres ret.

Min yndlingstop kan nu fås i flere farver. Jeg elsker den. Den er så flatterende med den smalle halsskæring og stropperne, der sidder tæt til halsen. Pæn, pæn, pæn. Jeg tror, at jeg skal investere i nogle flere udgaver, for jeg har spilt nogle tomat-mikropletter på min hvide udgave. Det er aldrig nemt med hvidt tøj, haha.

#Athleisure og #cottagecore

Jeg elsker stadig bamsetøj. Jeg har en bamsefleecetrøje med hætte, men den her oversized udgave i blå (som også fås i råhvid/lysebrun) er altså skøn. Den ville være god udenpå mit træningstøj, som jeg har på lidt for ofte. #athleisure, yay!

Jeg synes stadig, at “milkmaid” eller #cottagecore bluser er noget så yndige. Den hvide med korset, den lyserøde, der giver mig Ganni-vibes og den hvide slå-om-udgave med flæser må gerne flytte ind i mit tøjskab.

Min kæreste har netop købt et par Birkenstock med pels, og de er så seje. Nu står der et par på min ønskeliste. Han siger, man går fantastisk i dem.

Jeg gad godt gå foråret i møde med denne safari-jakke på. Måske tilsat en bøllehat i samme farve. Ægte safari-stil. Ej, det er måske for meget af det gode. Men hver for sig, ja tak.

Håndcreme i alle afskygninger er meget tiltrængt. Mine hænder sprækker, bløder og flækker af al den håndvask og håndsprit.

Hvad er dine forårsønsker, og hvad drømmer du om at iføre dig til foråret?

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

da_DKDanish