Vi har skrevet under på en lejlighed i New York

Vi flytter ind i en ny lejlighed i New York 🙏🏼Den sidste uge har været lidt vanvittig. Det sidste halvandet år har Jesus fremlejet forskellige lejligheder i NYC. Det gav ikke mening for ham at have en fast lejlighed med coronakrisen. Han var nemlig i Danmark i størstedelen af 2020.

I mellemtiden var det både nemt og billigt at finde en fremleje-lejlighed i New York. Simpelthen fordi så mange af byens indbyggere flygtede fra The Big Apple under krisen.

En kaosuge

I sidste uge fandt vi så ud af, at vi skulle ud af den fremleje, Jesus har haft siden september 2020. Det er en lettere kaotisk historie, men det korte af det lange er, at udlejeren røvrendte os.

Pludselig stod vi (og mest Jesus) med beslutningen, om vi skulle finde en ny fremleje eller finde vores egen lejlighed i New York at skrive under på. En svær beslutning for lejligheder i NYC er som bekendt vanvittigt dyre, og hvor meget vil vi egentlig være i New York? Jeg er her jo ikke fuldtid, og det er Jesus heller ikke. En svær beslutning. Ikke desto mindre er Jesus træt af at fremleje, og efter nogle snakke om den bedste løsning, besluttede vi os for at skrive under på et års leje.

Vi gik på udkig, så omkring 20 lejligheder på to dage. Det sjove ved lejligheder i NYC er, at der er et hav af dem til rådighed, det handler bare om at have råd til dem. I København er det lige omvendt – selv hvis du har råd, er det så svært at finde et sted at bo.

Vi fandt lejligheden

Vi fandt en lejlighed vi særligt var vilde med. Fantastisk udsigt over Manhattans skyline, store værelser, flotte gulve.

Da vi gik ned til receptionen for at sige, at vi var klar til at skrive under på lejligheden, var den allerede taget. Så øv!

Lidt nedslåede fortsatte vi vores åbent hus rundt i nabolaget. Dagen efter ringede de fra bygningen. De sagde, at de havde en identisk lejlighed ledig, blot tre etager under den anden. Den var altså “kun” på 31. etage.

Fast forward til syv dage senere. Vi har nu skrevet under på kontrakten, overtaget lejligheden og fået nøglerne. Phew, nogle vilde dage. Jeg glæder mig vildt til at flytte ind og indrette den skønne lejlighed. Og ikke mindst at vågne op til denne udsigt hver morgen. Så er man altså rigtigt i New York ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 Comments

  1. Sarah
    28. april 2021 / 19:29

    Stort tillykke! <3 Glæder mig til at se hvordan det bliver 🙂

    • Caroline
      Forfatter
      30. april 2021 / 17:40

      Tusind tak, Sarah <3 jeg glæder mig også til at flytte ind og indrette!

da_DKDanish