En update på livet som kandidatstuderende

Livet som kandidatstuderende på den smukke lyserøde skole…

Nu har jeg officielt været kandidatstuderende i 15 dage, og det har været en vild tid. Jeg føler, at der er sket så meget, at det er flere måneder siden, at jeg troppede op og fik et gensyn med CBS – for blot to uger siden. Jeg tænkte, at det var tid til en lille update på livet som kandidatstuderende (og generelt).

Nu sidder jeg med to modstridende følelser. På den ene side er det gået rigtig godt med studiestart. Jeg er lettet og glad efter veloverståede introaktiviteter såsom Goboat og minigolf (hvilket er lidt angstprovokerende, når man ikke kender nogen). På den anden side er jeg mega presset og stresset, har haft en lang række nedsmeltninger, fordi mit liv er et logistisk helvede, hvor jeg prøver at nå det hele, som er alt for meget.

Jeg føler mig lidt som ‘outsideren’

Nå, hvis vi nu holder os til kandidatdelen, er vi vist omkring 180 studerende, der er startet på cand.merc.(kom). Langt de fleste er gået direkte fra deres bachelorer Interkulturel markedskommunikation og HA (kom). Selv har jeg taget en pause fra studiet på to år efter jeg blev bachelor i 2019. Det betyder først og fremmest, at langt de fleste kender hinanden i forvejen. Og at jeg føler mig en smule som outsideren, der ikke har nogen at lege med. Jeg har dog gjort mit bedste for at tage min udadvendte hat på, troppe op med et smil og bruge de bedste small talk-kneb, der findes. Det virker ret godt, så jeg føler mig ikke helt lonely mere.

Og den gamle…

Derudover lader det til, at jeg trækker gennemsnitsalderen op. Jeg er 26 år. Jeg ved ikke, om det objektivt set er gammelt for en ny kandidatstuderende. Det er det i hvert fald på CBS, hvor det efter min opfattelse lader til, at mange har turbo-mentaliteten på. Direkte fra gymnasiet til bachelor og så direkte til kandidaten. Alder er selvfølgelig bare et tal – men alder kan også gøres op i erfaringer og oplevelser.

Her føler jeg mig også en smule som en outsider, fordi jeg i princippet har boet i tre lande, været på arbejdsmarkedet i otte år og har talt engelsk til hverdag lige så længe. Jeg har både overhørt samtaler, der går ud på, hvordan man skal smugle alkohol med til semesterfesten, og kommentarer som, at nogle har tænkt sig at blive væk fra undervisningen, fordi de altså ikke har lyst til at tale engelsk. Problemet er bare lige det, at over halvdelen af uddannelsen foregår på engelsk. Jeg skal ikke være en gammel, bitter, stivstikker, men sådan føler jeg mig en liillleee smule. Dog kommer det mig virkelig til gode på studiet, at jeg har en masse livs-, arbejds,- og sprogerfaring.

Jeg skal nedjustere mine forventninger til mig selv

Mig på bachelorstudiet: dukkede op til noget af undervisningen, læste yderst sjældent, afleverede alle de skriftlige eksaminer, forsvarede dem mundtligt og fik 7-10-12.

Mig de sidste par uger: “jeg skal bare være en meget bedre kandidatstuderende, end jeg var på bacheloren. Læse, dukke op, tage noter”

Mig de sidste to uger: render lettere stresset rundt og forsøger at indfri alle de forventninger, jeg har til mig selv.

Min kloge veninde: “Caroline, du var en god bachelorstuderende. Du fik gode karakterer og du klarede studiet samtidig med, at du rejste, arbejdede og fik masser erfaring. Du skal stoppe med at fortælle dig selv, at du var en dårlig studerende, for du gjorde dit bedste. Det vil du også gøre på kandidaten”.

Træt med træt på

Lige nu jonglerer jeg to faste jobs, freelance, et nyt studie med hele fire undervisningsdage om ugen, hundepasserjob, blog, træning og venner og familie vil jeg også gerne have tid til. Det er for meget af det gode. Jeg har ikke fysisk tid til at læse alle tekster til forelæsningerne. Så skal jeg i hvert fald skære noget at det andet fra (hvilket jeg også er i gang med)

Heldigvis er 100 mennesker fra studiet gået sammen om at lave en fantastisk notegruppe. Her får hver studerende uddelt én tekst fra semesteret, de skal skrive godt udarbejdede noter til. Mit kompromis er nu blevet, at i stedet for at jeg læser de fulde tekster, så læser jeg noterne, som de andre studerende har skrevet. Det er allerede meget mere, end jeg gjorde på bacheloren. Det skal nok komme mig til gode både til eksamen men også gøre det mere spændende at gå til forelæsninger.

Derudover er jeg udmattet. Jeg skal nemlig lige huske på hvor meget energi, det kræver at sende hjernen på overarbejde med fem en halv times forelæsninger. Tunge tekster. At finde rundt i noter. Jeg kan altså ikke køre min kalender på min normale måde. Jeg er nødt til at lægge pauser ind, ellers bliver jeg sindssyg.

Det var altså en kort opdatering på mine seneste to uger som studerende. Det er gået godt, og jeg prøver at jonglere det hele, finde en balance og vænne mig til at være studerende igen. Jeg tror på, at det skal nok blive godt.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

da_DKDanish