Min ønskeliste

 

 

Min ønskeliste indeholder reklamelinks: Smuk trenchcoat // Guldørering // Serum der giver verdens blødeste hud
// Plakat // Steamer // Måltidskasse // Neglesæt til shellac-negle 
Cashmere-bukser // Gode oplevelser  // Pæn bh  // Perleørering

Den 6. oktober er det min fødselsdag, og jeg går og tæller dagene ned. Jeg glæder mig til gæster, fejring, kvalitetstid, kage og gaver. Jeg glæder mig knap så meget til at fylde 27 år på papiret. Ligesom når det er nytårsaften bliver jeg ramt af en form for tidsangst, og jeg har læst mig til, at tidsangst faktisk har termen kronofobi, men jeg er nok ikke helt derude. Jeg synes bare, at det er en smule angstprovokerende, at tiden går så forbandet stærkt. Nå, det var ikke det, indlægget skulle handle om.

Det skulle handle om, at jeg er blevet bedt om at bikse en ønskeliste sammen, og så tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne dele den her, for måske kunne den jo inspirere.

Mine fødselsdagsønsker

Den smukke trenchcoat har min veninde, og hun ser bare skøn ud i den. Jeg er desuden vild med at snittet er helt anderledes end den vintage trenchcoat, jeg ejer i forvejen, så den vil være et kærkomment supplement til min overtøjssamling.

De smukke øreringe fra Jane König vil passe perfekt ved siden af de store guldøreringe, jeg allerede har fra brandet. Måske guldøreringen i det ene øre og perleøreringen i det andet? Smykker er i hvert fald altid en god gaveide.

Serummet fra Origins har jeg brugt on and off i mange år. Det startede faktisk i mine spæde teenage-år ,da de havde en udgave uden anti aging. Den giver simpelthen verdens blødeste hud efter blot en påføring, og det kunne min allerede tørre vinterhud godt bruge.

Min fødselsdag markerer for mig altid, at efteråret virkelig er ankommet. Derfor står der altid bløde pakker på min ønskeliste og allerhelst af cashmere. Jeg kan ikke få nok, jeg vil egentlig bare gerne leve i strik.

Gaveønsker der gør livet nemmere og sjovere

Jeg er nu tilbage på CBS, og folk er bare tjekkede her. Jeg dukker lidt for tit op i træningstøj med en krøllet oversize skjorte over og føler, at jeg har sovet i timen. Det vil en steamer kunne lave om på, for så kan jeg i det mindste dukke op i træningsleggings med en “nystrøget” skjorte over. Og så er steameren lyserød. Kæmpe plus i min bog.

På samme måde vil dette geniale neglekit til shellacnegle også gøre hverdagen nemmere og mere tjekket. I stedet for at betale dyre domme og bruge en masse tid på at få lavet shellac-negle ude, kan man gøre det selv (eller for en veninde til det, hvis det driller med venstre hånd). Med sættet får man alt, man skal bruge.

Jeg har for meget at se til, og jeg har på det sidste testet et par måltidskasser. Det er en kæmpe hjælp i en travl hverdag. Det eliminerer, at jeg skal bruge energi på at tænke over, hvad jeg skal have til aftensmad og på at købe ind. Et gavekort til en måltidskasse kunne da være for lækkert.

Sidst men ikke mindst ønsker jeg mig OPLEVELSER. En overnatning på hotel, en brunch, en kaffe, en oplevelse, en aktivitet, en rejse. Jeg vil det hele <3 Jeg holder også meget af at give oplevelser i gave – som gavegiver skal man bare huske at følge op på oplevelsen, så den ikke går i glemmebogen. Det er sgu lidt dårlig stil, haha.

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

da_DKDanish