De tre dage, jeg havde i Hamborg handlede udelukkende om at slappe af og bare nyde byen uden nogle særlige planer. Præcis som jeg foretrækker det, og netop derfor, jeg godt kan lide at komme tilbage til rejsedestinationer, for så har man for det meste overstået de ting, man skal se såsom turistattraktioner. På vores anden dag i Hamborg stødte vi på denne lille, fine café ved navn hej papa. Caféen lå i bydelen Neustadt, som er “centrum” af Hamborg. Vi tænkte, at det var tid til en kop kaffe, og da jeg så menuen hos hejpapa, var jeg lige ved at bestille, for det lød så lækkert. Vi havde dog lige spist morgenmad, så jeg holdt mig til en cappuccino og en hjemmelavet appelsin-yoghurt med hindbærpuré og müsli, som også var så lækker. hejpapa har hver uge en ny menu, der består af lækre, hjemmelavede og rustikke måltider, som fås i løbet af dagen. Denne uges menu bestod af käsespätzle (tysk, fantastisk pasta med ost), roastbeef eller tortellini, og i køkkenet stod mor og far, mens de voksne døtre stod for betjening og servering. Caféen emmede af hygge, og jeg skal helt sikkert planlægge et frokostbesøg her, når jeg er…