My favorite home workouts I denne svære tid har jeg stærkt brug for 1. lyspunkter, der gør den nye hverdag lidt lysere og sjovere. 2. rutiner der kan være med til at opretholde en nogenlunde normal hverdag, der dog skal foregå inden for. Og hvis man må give hjemmekarantænen lidt ros, så har den lært mig et par ting. Blandt andet har jeg fået øjnene op for at træne hjemme. Det er aldrig noget, jeg har gjort det i. Men faktisk kan man sagtens undvære fitnesscenteret takket være YouTube og forskellige apps. Nu har jeg sat en regel for mig selv – jeg skal bevæge mig hver dag. Om det er en gåtur, 20-minutters yoga eller et 60-minutters HIIT-program er underordnet, så længe jeg får gjort en af delene. Mit vægttab- og muskelopbygningsprojekt Ikke nok med at det hjælper mig med at holde situationen ud og fungerer som en humør-booster, så hjælper det mig også med at holde planen i forhold til det kropseksperiment, jeg lige nu er i gang med. Det var sgu lidt øv, da jeg indså at fitnesscentrene skulle lukke og jeg ikke ville kunne styrketræne der. Jeg tænkte straks, at nu kunne jeg ligeså godt kaste…