Der er nu gået knap fire uger, hvor jeg har været i hjemmeisolation og kun har stukket hovedet ud i den virkelige verden for at gå tur eller gå et smut i Netto. Det er under triste omstændigheder, det behøver jeg nok ikke at udpensle (verden bløder, familier er splittede, jeg savner min kæreste, og jeg kan ikke udgive min bog som planlagt). Men ikke desto mindre har hjemmeisolation lært mig en håndfuld ting. Det er ikke for at sige, at der ikke er noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Det er mere en optimistisk tilgang til de situationer, livet nu engang byder på. Jeg kan ikke ændre situation, men jeg kan gøre mit = blive hjemme. Jeg er en af de heldige og privilgerede med en hverdag, der godt kan hænge sammen, mens jeg bliver hjemme. Indtil videre har jeg lært… ♥ Jeg kan bage… Jeg har bagt som en sindssyg, og det er jeg vist ikke alene om. Fra surdejsbrød til banankage, regnbuemuffins og hindbærsnitter. Her er nogle af de gode opskrifter, jeg har brugt. ♥ The art of slow living! Slow living handler om at nyde de små ting. Være i…