Indeholder reklamelinks
Jeg har lige været i New York. Jeg rendte rundt i det største og bedste udvalg af lækre butikker fra kendte brands og mindre kendte brands. Jeg drømte om at tilføje noget nyt til min efterårsgarderobe (siden 2018 har jeg skruet alvorligt ned for mit shoppingforbrug og købt det meste tøj brugt), men midt i New York jeg fandt ud af noget interessant: jeg er inkarneret onlineshopper. Jeg shoppede derfor intet på min tur til New York.
Der sker et eller andet i mig, når jeg træder ind i en butik, der gør, at det er svært for mig at tage en beslutning om at købe noget. I nogle af de store highstreet-kæder har jeg ikke overskud til at trawle igennem udvalget, finde min størrelse, stå i kø til prøverummet og prøve det. I de mindre butikker kommer der en usikkerhed over mig. Jeg har brug for at overveje et køb i længere tid, end jeg kan, når jeg falder over noget i en butik.
Derfor: onlineshopping. Jeg kigger løs, bruger internettet som min shoppinggade, bogmærker det tøj og de sko, jeg er interesseret i, venter et par dage, uger, måneder. Tjekker igen, om jeg stadig er forelsket i købet, og om det er noget, jeg har brug for. Det har sparet mig for mange fejlkøb, mange penge og ikke mindst kloden for en masse ekstra forbrug.
Men jeg er ikke hellig. Jeg har en håndfuld materialistiske efterårsdrømme til min garderobe. En ny ulden jakke. Et par flotte støvler (jeg fylder 30 år, gisp, og kunne godt tænke mig at gå lidt mindre i sneakers. Nu skal jeg være lidt voksen). Måske en ny kjole til alle de 30 års fødselsdage, jeg skal til (mange af mine veninder er, ligesom jeg selv, efterårsbørn, og rammer de skarpe hjørne her i september og oktober).
Flotte Ecco støvler har jeg fundet her. Min veninde købte et par lignende støvler med en lille hæl for tre år siden, og jeg ved, at hun har været meget glad for dem og stadig bruger dem. Intet som en klassisk god støvle i læder, som bare holder og ikke går af mode, fra vi kan nå at sige brat til demure. Den her kjole kunne jeg godt drømme om. Og jakke måske denne smukke sag i lækker kvalitet. Sidst drømmer jeg også om en fantastisk strik, som jeg kan leve i. Jeg har en lignende, som jeg har brugt hver uge i fire år, så måske er det tid til, at den skal have en lille søster.
Nu skal jeg bare overveje, hvad det skal være. Mine gode shoppingvaner holder jeg fast i, selv når jeg shopper online.