For nogle måneder siden tog jeg en stor men egentlig spontan beslutning. At blive yogalærer. Og en beslutning der har været så fantastisk, at den fortjener et længere indlæg end det, jeg ville kunne skrive på Instagram. Derfor tyer jeg til den gode gamle blog. Jeg føler mig helt yogadiscipel-agtig, har haft den mest magiske oplevelse, og når jeg skriver om det, kan jeg mærke, at det kribler i mine fingre for at få overbragt denne følelse og oplevelse, og jeg håber virkelig, at det skinner igennem i teksten.
Til Sri Lanka og blive yogalærer
Den store beslutning handlede om, at jeg ville til Sri Lanka for at tage en yogalæreruddannelse. Ideen kom jeg på, da jeg, nogle måneder forinden, var på Cypern. Her dyrkede jeg yoga under den åbne himmel i en lun aftentime og tænkte på, hvor skønt det var. Skulle jeg tage på et yogaretreat et varmt dejligt sted? Det føltes ikke helt som nok i og med, at yogaen har været i mit liv i snart 10 år. Yogaen blev for alvor en del af mit liv, da jeg boede i Berlin. Mit nabolag, Friedrichshain, var spækket med yogastudios, alle med et forskelligt fokus og grad af spiritualitet.
Og selvom jeg har holdt pauser fra yogaen, så fandt jeg altid et formål med at have praksissen i mit liv. Særligt når jeg ramte perioder med travlhed, blev det ekstra vigtigt med et sted, hvor jeg kunne mærke min krop og blive mindet om at trække vejret dybt.
Jeg researchede. Fandt frem til, at jeg gerne ville tage min yogapraksis til et nyt sted. Uddanne mig selv inden for yogaens verden. Deltage i et 200-timers kursus for at blive yogalærer i en fantastisk geografisk beliggenhed, jeg ikke har besøgt før – Sri Lanka. Målet var ikke nødvendigvis at skulle være yogalærer, når jeg var færdiguddannet, men herimod at blive udfordret, lære nyt og gå i dybden med min yoga. Og i min research fandt jeg frem til Spanda Institute. Siden 2009 har instituttet uddannet hundredvis af yogalærere inden for forskellige områder rundt om i verden fra Portugal til London og Sri Lanka. Der var flere grunde til, at Spanda Institute vækkede min interesse, for min research bragte mig forbi mange forskellige udbydere af 200-timers yogauddannelse.
Spanda Institute: Grundet i tradition, inspireret af videnskab
Det var først og fremmest Sri Lanka, der vækkede min interesse, og at uddannelsen ville finde sted i en helt magisk villa. Dernæst bestod uddannelsen af små hold, så jeg vurderede, at der ville være god tid til de forskellige elever. At vi ville få en personlig oplevelse med god tid til hvert individ på holdet. Der er mange yogauddannelser rundt i verden, der har kæmpe hold, og som kører uafbrudt, hvor det næsten føles lidt fabriksagtigt. Spanda Institute, herimod, afholder kun en håndfuld uddannelser om året. Dernæst tilbød Spanda, at en del af undervisningen foregik online, inden rejsen gik til Sri Lanka. Dette tiltalte mig også, så jeg kunne starte min yogarejse hjemmefra og på den måde få mere tid til at opleve Sri Lanka, i og med at yogakurset på den måde tog 16 dage frem for de typiske tre uger.
Sidst men ikke mindst var jeg vild med Spandas tilgang til yogaundervisningen. De beskriver den selv som (oversat fra engelsk): “Vi har til hensigt at integrere gammel visdom og moderne videnskab og finde deres mødesteder. Derfor er vores tilgang multidisciplinær – forankret i tantrisk og Hatha Yoga-lære, klassisk yogafilosofi og ayurveda, og videnskaber som anatomi & fysiologi, biomekanik, neurovidenskab og psykologi. Med hensyn til yogaens historie og tradition underviser vi på en ikke-dogmatisk, forskningsinformeret måde.” Det er netop den tilgang, jeg selv har til yoga. En åbenhed overfor spiritualisme og yogaens historie og kultur, dog forankret i researchet videnskab om alle de positive effekter, yoga har på vores krop og sind. Og oh my, er jeg blevet klog på alt det ovenstående, fra yogaens historie, til ayurveda, anatomi og biomekanik.
Den “private” strand, der føltes som vores helt egen
Vores baghave og pool
En af de mange fantastiske frokoster vi fik serveret
Ankomst til yogauddannelsen i Sri Lanka
Fast forward til slut februar. Jeg havde netop afsluttet onlinedelen af yogauddannelsen, der allerede havde gjort mig klogere på anatomi og yogaens historie. Så boardede jeg et fly mod Sri Lanka. Efter to dage som turist, ankom jeg i Hiriketiya, i den skønneste villa ved navn Paradise Cove. Det skulle være mit hjem de næste 16 nætter sammen med seks andre yogaelever og vores to yogalærere (der dog overnattede et andet sted). Vi kom hver især fra Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz, Portugal og Canada, og alt undervisningen foregik på engelsk.
Til villaen hørte en smuk yogashala, en pool og få skridt væk en strand, der føltes privat, fordi den ligger i en lille bugt, og fordi vi var nærmest de eneste, der brugte den. Paradise Cove var virkelig paradis på jord. Når jeg skriver dette, føler jeg nærmest et melankolsk stik i hjertet over, at denne oplevelse nu lever i min fortid. Til villaen hørte også det sødeste team, der gjorde vores liv skønt. De serverede den lækreste srilankanske morgenmad, frokost og aftensmad. Dog kun aftensmad hver anden aften, så vi også havde muligheden for at opleve nærområdet og dets restauranter.
Et lille behind the scenes fra en undervisningsdag.
Her bliver jeg brugt som model til “alignment” af yogaposes.
Dagsprogrammet for yogalæreruddannelsen
I den fantastiske villa i Sri Lanka havde vi så 15 undervisningsdage med udgangspunkt i følgende program:
Kl. 7-9 – morgenyogapraksis og diskussion om morgenyogaens forløb
Kl. 9-10 – morgenmad og pause – her gik jeg ofte en tur på stranden
Kl. 10-13 – undervisning. Den foregik på gulvet i yogashalaen og indeholdt temaer som yogateori, justering af yogaposes og anatomi samt forberedelse af, at vi selv skulle undervise vores egne sekvenser af en yogapraksis.
Kl. 13-15 – frokost og pause. Nogle dage blev jeg i villaen, læste en bog, koblede af og hyggede med de andre. Andre dage droppede jeg frokosten for at tage en tuktuk ud og opleve nærområdet og spise frokost et andet sted sammen med nogle fra holdet. Der er så mange skønne steder i Hiriketiya.
Kl. 15-18.30 – dagens anden blok af undervisning. Ofte gik denne del af dagen med, at vi sekvenserede vores egne yogatimer for derefter at undervise i dem.
Aftenen var herefter fri – de dage vi fik middag i huset, blev den serveret kl. 19, og vi hyggede og gik oftest tidligt i seng, for man er træt på den rigtig gode måde efter sådan en dag her.
Lange, lærerige undervisningdage i yogashalaen.
Kig ind i yogabogen vi fik af Spanda Institute, som er så god,
at jeg også kan bruge den fremover i min yogaundervisning som opslagsværk.
Bella, Paradise Cove Villas dejlige hund, som var en glæde hver dag <3
Der er et før og et efter Sri Lanka
Jeg og mine med-yogastuderende, som jeg blev meget tæt med hver især, jokede med, at det ville være svært at dele oplevelsen. At det nærmest var sådan en “what happens in Sri Lanka, stays in Sri Lanka”. Netop fordi det var så unik, speciel og smuk og udfordrende en oplevelse, at den ville være svær at overbringe til andre. Den følelse sidder jeg også med nu, hvor jeg skriver dette, men oplevelsen var fuldstændig fantastisk. På mange måder føler jeg, at mit liv nu kan defineres som et før, jeg tog til Sri Lanka og blev yogalæreruddannet og et efter.
Bruno Morais og Teresa Wohlmannstetter, vores dygtige og dejlige yogalærere,
der også var med til at gøre oplevelsen vidunderlig. Desuden altid et kvalitetsstempel for mig, når mennesker kan lide hunde, haha <3
Den vildeste læringskurve
Læringskurven, som jeg oplevede på de +to uger i Sri Lanka er for vild. Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg allerede på tredjedagen ville blive kastet ud i, og føle mig klar til, at begynde at undervise yoga, havde jeg aldrig troet på det. Og havde nogen sagt til mig, at jeg derefter ville undervise dagligt, kende navne på led, muskler og knogler og deres bevægelser, lære om alt det underliggende bag yoga og det at opbygge en yogatime, at jeg ville få venner, jeg håber at holde kontakten til langt ud i fremtiden, at vi ville skabe et unikt bånd… Så havde jeg nok heller ikke helt troet på det.
Ikke desto mindre er det sandt. Det var et dagligt taleemne, hvor vi alle var enige om, hvor vildt det var, hvor hurtigt vi lærte og følte os kompetente i noget, der mindede om et helt nyt sprog. Hvis nogen havde sagt til mig, at jeg, fire dage efter, at jeg afsluttede yogauddannelsen, ville undervise min første “rigtige” time på et hotel i Sri Lanka, havde jeg ikke troet på det. Og derfor(!) kan jeg kun anbefale alle, der vil dykke ned i yogaens verden at deltage i en 200-timers yogalærer-uddannelse.
At dyrke yoga i de her rammer var en niv-mig-armen-oplevelse hver dag
Sri Lanka byder på et rigt dyreliv. Blandt andet fik vi dagligt besøg af aber,
der synes, at vores yoga var meget spændende.
Stof til eftertanke om livet derhjemme
Havde jeg muligheden, ville jeg tage af sted igen i morgen og opleve det hele en gang til. I gruppen talte også om, at selvom undervisningen var intens, og det var lange skemalagte dage, så hjalp det gevaldigt på energiniveauet og overskuddet, at vi var i en villa, hvor det eneste fokus var yoga. Vi skulle ikke bekymre os om dagligdagens gøremål. Transport, madindkøb, madlavning, arbejde og alle de andre faktorer, der normalt stresser i hverdagen. Det mærkede jeg også på mit søvnniveau. Jeg havde brug for langt mindre søvn for at føle mig frisk og udhvilet. Det giver stof til eftertanke om, hvordan jeg lever mit liv herhjemme.
Nye venner, der deler en oplevelse for livet <3
Vil du være yogalærer og på yogalæreruddannelse i udlandet?
Tag af sted, tag af sted, tag af sted. Det bliver en oplevelse for livet. Du behøver ikke at have dyrket yoga i ti år før. Dog gør du dig selv en tjeneste ved at have god forståelse for særligt den fysiske del af yogaen. Så er du ikke på bar bund, og så er din krop klar til at dyrke daglig yoga. Du behøver heller ikke at have en drøm om at skulle undervise i yoga og være yogalærer i klassisk forstand. Ud af dem, jeg var på hold med, var det langt fra alle, der overhovedet havde lyst til at skulle undervise og være yogalærer. Men for nogle ændrer det sig, når de er af sted. Både for folk, der egentlig havde regnet med at ville undervise, hvor det gik op for dem, at de faktisk bedre kunne lide at praktisere selv som elev og omvendt.
Det er en god læring at få med. At få bekræftet/afkræftet, om man egentlig synes om at undervise og være “på”. På den måde lærer man også mere end blot at undervise i yoga. Yogauddannelsen kan også bruges som springbræt til generelt at “hold space”, altså tale foran en gruppe, bruge sin stemme, være på. Dette var en øvelse for mig, særligt når jeg skulle undervise i meditationer, hvor stilhed kræves. I starten oplevede jeg en nervøsitet for, om eleverne kedede sig, og det gjorde mig utryg at være i stilheden. Dette er en ud af mange vigtige læringer, jeg fik med mig, også på et personligt plan. Og dette er en helt anden gren af oplevelsen, som også var livsændrende. Hvor meget det lærte mig om mig selv at være af sted. Og at møde nye mennesker.
Et hold meget glade og stolte nyuddannede yogalærere
Ræk ud hvis du har spørgsmål, jeg kan svare på
Jeg føler, at jeg kunne skrive en bog om min oplevelse. Der er så mange punkter og erfaringer, jeg ikke har fået uddybet. Altså – hvis du overvejer at blive yogalærer med Spanda Institute, kan jeg kun stillende mig som heppende kor og råbe GØR DET. Find en oversigt over deres fremtidige yogalæreruddannelser her. Og hvis du har spørgsmål, så vil jeg hellere end gerne dele ud af min erfaring. Skriv endelig til mig, måske på Instagram❣️