Guide til Mykonos. Jeg har netop tilbragt en uge på den skønne græske ø, Mykonos. Det var en skøn tur, og egentlig nok også den mest afslappede ferie, min kæreste og jeg nogensinde har været på. Vi er vant til at fare rundt, opdage skjulte perler og omveje, når vi er ude at rejse. Mykonos var udelukkende dasen i solen, et hop i havet, lækre middage og fest med venner og bekendte. Vi boede på Soho Roc House, og der var vidunderligt. Mykonos er fantastisk smukt, og øen lægger op til ren afslapning, for der er ikke vanvittigt meget at lave. Er du til sol og strand, lækre hoteller, beach clubs og restauranter, så er Mykonos lige noget for dig. På trods af at jeg ikke var den perfekte turist på min græske ø-ferie, har jeg alligevel stykket en lille guide til Mykonos sammen. Her kan du læse, hvilke restauranter og caféer, du bør besøge. Hvilke beach clubs du skal dase ved. Og ikke mindst lidt kultur, hvilke seværdigheder og steder, du ikke bør snyde dig selv for. Nyd min guide til Mykonos! Det skal du vide om Mykonos Mykonos er et europæisk hotspot a la Saint Tropez, Cannes og…