Om at rejse alene og være alene


Jeg går nu ind i min tredje uge alene i Berlin. Min bror og hans søde kæreste har været her i nogle dage, og så har jeg hængt ud med nogle venner fra Berlin og nogle venner fra København. Men størstedelen af tiden har jeg været alene.

Det er nok lidt utraditionelt at tage ud at rejse så længe, helt alene. Og som vanligt er der også blevet sendt et par kommentarer min vej: “rejser du med dig selv?” og “er du alene i Berlin?”. Det forstår jeg godt.

Sidste år var jeg også alene i Berlin en hel måned. Her skrev jeg faktisk et personligt indlæg om det at være alene versus at være ensom. Og i samme boldgade har jeg også skrevet om, hvordan det er at være i et langdistance-forhold. Det er der nemlig ikke kun ulemper ved!

Jeg har brugt rigtig meget tid alene i Berlin. Både da jeg var 18 år og flyttede herned, mærkede ensomheden for første gang, der virkelig fik sit grumme tag i mig. Men også de sidste par år, når jeg er taget alene til Berlin et par uger ad gangen.

Der er fordele ved at være alene

Det tager mig altid en dag eller to til at vænne mig til, at jeg er alene. Her bliver jeg først ramt af ensomhedsfølelsen, hvor jeg bliver lidt blue og mest af alt har lyst til at blive i sengen og stene 90 day fiance. Men efter en dag eller to vender jeg mig til at være alene, og opnår en form for symbiose i mit eget selskab. Jeg er proaktiv, smider en bog eller mit strikketøj i en taske, cykler af sted og slår mig ned på en ny café, jeg gerne vil opleve.

I den symbiosefølelse der opstår, når jeg har vænnet mig til at være alene, oplever jeg også, at jeg opnår dyb koncentration. Derfor er det oplagt, at jeg tager til Berlin et par uger, når jeg har et projekt, jeg gerne vil færdiggøre. Og med min skabertrang har jeg altid gang i et projekt eller to!

En anden fordel er på et rent egoistisk plan. Jeg kan gøre lige hvad, jeg har lyst til. Der er ingen hensyn at tage. Jeg bestemmer selv, hvad jeg har lyst til at lave, og hvor jeg vil hen. Det er meget godt for en pleaser som mig.

Jeg føler mig stærk

Jeg tror, det er sundt at kunne nyde sit eget selskab. At være villig til at gøre ting alene, også selvom det måske virker farligt og en smule truende. Jeg tror på, at selvstændighed er godt. Selskab er fantastisk, og jeg har både tætte forhold til min familie, mine venner og selvfølgelig min kæreste. Men jeg tror på, at det er en fordel ikke at være afhængig af andre mennesker. I hvert fald når det kommer til oplevelser og drømme. Når nu jeg ikke kan være i New York med min kæreste, synes jeg, det er fantastisk, at jeg har mod på at gøre ting alene, så jeg ikke skulle sidde og kukkelure alene i København.

Selvfølgelig er der det minus ved at opleve ting alene, at der ikke er nogen at dele oplevelsen og mindet med. Men jeg kan meget godt lide tanken om, at oplevelsen i stedet lagres kun hos mig og bliver min helt egen.

Man kan godt lære det

Er du ikke vant til at være alene men vil du gerne udfordre dig selv, så start i det små med at gå en tur i biffen, sæt dig på en café med en bog eller gå en lang tur med dine egne tanker ❤️ Eller går du og drømmer om at gøre noget, men du mangler en at gøre det med? Spring ud i det selv! Sådan havde jeg det, da jeg gik i 3.g og gerne ville flytte til Berlin. Jeg kunne ikke finde en med de samme drømme, så jeg tog selv tyren ved hornene og flyttede alene.

Mit bedste tip hvis du er klar på at gøre noget selv og være alene? Nyd at du er alene og mærk ensomheden og følelsen af at være en smule fortabt. Vend det om til en styrke. Det er vildt sundt at give slip og lade sig føle uvante følelser en gang i mellem. For rent klichéagtigt sagt, så gør det dig kun stærkere! Og så tror jeg, at man lærer rigtig meget om sig selv ved at være alene i forskellige oplevelser.

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish
da_DKDanish en_USEnglish