Min guidebog til Berlin, Berlin stories, er endelig ude!!!

Endelig er dagen kommet, dagen som jeg har ventet på, og glædet mig til, i mange måneder. Min anden udgave af min Berlin guidebog, Berlin stories, er nemlig udkommet. Det er den fedeste følelse at stå med det færdige produkt i hænderne, som jeg har arbejdet på ned til de mindste detaljer i de sidste mange måneder.

Køb guidebogen Berlin stories her
______________________________________

og i digital e-bogs-udgave her

Min guidebog til Berlin, Berlin stories

Berlin stories ​er navnet på den nye utraditionelle, personlige guidebog til Berlin. Bogen guider til de fedeste oplevelser i Berlin fra et insiderperspektiv.

Som 18-årig flyttede jeg alene til Berlin. Her endte jeg med at bo i tre år og blev fortrolig med den alsidige, specielle by. I 2016 udgav jeg en personlig guidebog til Berlin, Then we take Berlin​, der blev en stor succes. De sidste måneder har jeg arbejdet hårdt på at udgive en opdateret udgave med alle mine yndlingssteder.

Nu udkommer efterfølgeren ​Berlin stories ​med opdaterede tips til den populære rejsedestination. Guiden tager dig med rundt til de skønneste og sjoveste steder i det sammensatte Berlin. Fra en havnerestaurant, byens mindste kaffebar, de sejeste steder at spise og drikke, de bedste shoppetips til genbrugs- og vintagebutikker, små gallerier, de lækreste markeder og grønne åndehuller. Steder, hvor du for alvor mærker historiens vingesus, Berlins puls, multi-kulti-kultur og helt unikke, sammensatte DNA med højt til loftet.

Vi elsker Berlin

Danskerne valfarter til Berlin, der faktisk er et af deres absolutte favoritferiemål. Netop derfor er der også plads til en guidebog som ​Berlin stories,​ der giver et unikt indblik i byens unikke skjulte perler. ​Berlin stories​ er til læseren, der ønsker at besøge seje steder og få interessante oplevelser, der ikke findes i typiske guidebøger. Bogen indeholder også stemningsfulde beskrivelser og personlige oplevelser fra mit Berlin.

Jeg håber, at du vil synes om min bog, som jeg har lagt hjerteblod i, og at den kan inspirere til flere dejlige oplevelser i fantastiske Berlin.

❤️🧡💛💚💙💜

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.