Partnerskab
Da jeg skulle konfirmeres, var min søde mor og jeg på shoppingtur. Jeg skulle selvfølgelig bruge en konfirmationskjole, og hvad jeg synes var endnu sjovere: et outfit til blå mandag. Her fandt jeg et par lyserøde AirMax, og jeg følte mig som den sejeste i verden. Nå, tilbage til konfirmationstøjet – jeg fandt den fineste kjole i hedengangne Noa Noa (RIP), der dog havde en special udskæring. “Vi må finde en bh, der passer til!” sagde min mor. Undertøj var jeg ret ligeglad med på det tidspunkt.
Vi strøg videre til en undertøjsbutik, Femilet, og her åbnede en ny verden sig. Bh’er, blonder, lingeri, trusser, pastelfarver, similisten. En sød sælger, der kunne sit fag (en uddøende race). Hun fik lov at se konfirmationskjolen, og herefter svingede hun rundt i butikken for at finde en række bh’er, der ville passe til kjolen. Så hev hun målebåndet frem for at måle mig op, hurtigt og effektivt, som om hun aldrig havde lavet andet. I prøverummet kunne jeg se, at bh’en passede mig som fod i hose. Og at det var en anden følelse at have rigtigt, pænt, smukt, lækkert undertøj på. Som passede til mit ydre – det outfit jeg skulle have på. Som smøg sig til huden, og som gjorde, at der ikke var bh-stropper, der stak ud de forkerte steder og ødelagde outfittet.
Og sådan fik jeg min første, fine bh og et par matchende trusser – der ikke blot var fra H&M – men lingeri fra Femilet. Jeg var mere end klar til min konfirmation. Jeg husker tydeligt, hvordan bh’en så ud og føltes. Den var råhvid og glat, i balconette-stil og stropløs men med baner af gummi, der gjorde, at den sad perfekt til kroppen uden risiko for, at den ville glide ned. Delen af bh’en der gik rundt om min krop havde yndige hvide blonder på.
Trusserne passede til bh’en, og jeg følte mig pludselig tættere forbundet med min mormor. Jeg havde altid været fascineret af hendes påklædning. Hun gik nemlig ulasteligt klædt. Til hendes ulastelige stil hørte selvfølgelig også, at hun altid gik i undertøjssæt. Ikke noget med at blande bh’er og trusser. Hun havde et system – syv forskellige sæt, som hun så vaskede en gang om ugen. En del af mig vil gerne være som min mormor. Så måske en lille opfordring til mig selv om, at jeg skal tilføje til shopping-ønskelisten at købe flere matchende lingerisæt?
Inderst inde ved jeg det: det indre betyder noget. Ligesom jeg starter dagen med et stort glas vand – mit indre brusebad – og altid reder min seng for at føle, at jeg har styr på dagen og mit liv, så tror jeg også, at et lækkert lingerisæt kan give den samme følelse. En følelse af, at fundamentet er i orden. At outfittet sidder, fordi undertøjet gør. At det indre er på plads.
Måske er det netop nu, jeg har brug for at finde den følelse igen. Være lidt mere som min mormor. For undertøjsshopping handler måske ikke kun om lingeri, men også om at tage sig selv alvorligt – fra inderst til yderst.
Den BH, jeg fik til min konfirmation, holdt i mange år. Og fordi jeg ikke er vokset siden dengang, var det alle pengene værd at købe noget af høj kvalitet – noget, der blev ved med at passe og føles rigtigt.
Jeg tror, jeg skal en tur på undertøjsshopping og finde tilbage til den følelse, jeg havde i prøverummet dengang. Hvor jeg for første gang stod i et fint, velsiddende sæt og følte mig som mig selv. Bare lidt mere samlet. Bare lidt mere klar.