Se min lejlighed i København | LEJLIGHEDSTOUR 2020

MIN LEJLIGHED PÅ YOUTUBE

Velkommen til min lille lejlighed og kom inden for! Så er det langt om længe tid til, at jeg inviterer jeg inden for i mit lille københavnerhjem i en Youtubevideo. Jeg har drømt om at lave en fed lejlighedstour i årevis, og nu skulle det være. Sagen er nemlig sådan, at jeg har brugt små 3,5 år på at renovere mit hjem ad flere omgange, og endelig følte jeg, at lejligheden var klar til at blive foreviget på Youtube. Dog tror jeg aldrig, at jeg bliver 100% færdig med at renovere og indrette. Netop som jeg tror, jeg er tilfreds og færdig, kommer jeg på en ny idé eller falder for en ny trend.

3,5 års renovering

Da jeg flyttede tilbage til København fra tre år i Berlin, ledte jeg desperat efter en lejlighed. Jeg var så heldig at vinde en lodtrækning hos Københavns Kommune, så jeg fik lov til at købe denne skønne, lille lejlighed på Vesterbro. Jeg overtog min lejlighed i oktober 2016, hvor den var i herrens stand. Den tidligere beboer havde nemlig holdt bål ad flere omgange (inden for!). Og røget rigtig mange cigaretter i rigtig mange år. Desuden var der vandskade i køkkenet. Lejligheden var så klam, at man ikke ville røre væggene uden plastikhandsker på. Det krævede blod, sved og tårer, tusinde lag vægspærrer og maling for at få nikotinen væk. Derudover har senere hen revet det gamle køkken ned med mine egne muller. Sat et nyt IKEA-køkken op. Høvlet gulve med hjælp fra en familieven. Derudover er lejligheden blevet opgraderet med en stor altan.  Jeg føler mig ret heldig!

Nogle af de sidste projekter i lejligheden er de to fliseborde, jeg selv har lavet. Vil du også lave dem, er det bare om at komme i gang – hvis jeg kan, så kan du også. Du kan få 20% rabat på de fliser, jeg har brugt samt mange andre farver hos Bad og Fliser med rabatkoden silverstories. *reklamelink.

Jeg håber, I synes om min lejlighedstour på Youtube.

Min lejlighed på YouTuve

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish
da_DKDanish en_USEnglish