Da jeg flyttede til Berlin som 18-årig, fik jeg mit første job på en bar, der lå på den gade, jeg boede på. Jeg var ikke til at skyde igennem, et job i hus. Efter jeg havde overstået min første vagt på otte timer – fuldstændig mørbanket – kom ejeren hen og langede mig 20€ (det svarer til 150 kr.). Jeg kiggede uforstående på ham, for hvordan kunne han betale mig 150 kroner for otte timers arbejde? Alene mine drikkepenge burde udgøre mindst 150 kr. Han forklarede mig tålmodigt, at jeg selvfølgelig var på prøvevagt, og derfor kunne han ikke betale mig mere. Jeg spurgte ham, hvor lang tid jeg ville være på prøvevagt.
Det kunne han ikke svare på, for det kom jo an på, om jeg var god nok til at blive ansat, og hvor hurtig jeg ville være til finde mig til rette og lære at udføre jobbet godt nok.
Jeg vendte aldrig tilbage til jobbet. Jeg fandt ud af, at det desværre var kutymen i restaurationsbranchen i Berlin, men jeg nægtede at være en del af det og kunne heldigvis melde mig ud af festen. Ellers tak om jeg skulle arbejde gratis på ubestemt tid.
Jeg vil ikke arbejde gratis
Desværre endte min kamp for at få betalt en fair løn for mit arbejde ikke på den snuskede bar i Berlin. Jeg oprettede en blog, jeg fik en del læsere og begyndte både at få tilbudt og søge samarbejder med virksomheder. Nu har jeg haft min blog i seks år. Jeg kan ikke tælle det antal gange, jeg er blevet tilbudt ugunstige samarbejder, der sender lange kontrakter med urimelige krav mod, at jeg modtager en håndfuld produkter. Selvom det til tider har været fristende at sige ja, så lavede jeg hurtigt en regel med mig selv.
Jeg ville kun reklamere for produkter uden egentlig aflønning i form af kontanter, hvis der ikke var krav for, hvad jeg skulle gøre men blot kunne bestemme selv. I mit hoved var det nemlig altid fuldstændig urimeligt, at man kunne forvente, at influencere skulle poste eksempelvis 2 x Instagram-opslag og 5 x Instagram-stories, fordi de havde modtaget produkter af at par 100 kroners værdi. Det er mange timers arbejde, der ikke bliver anerkendt som egentlig arbejdskraft, selvom det på alle måder er det.
Selvfølgelig skal influencere have løn for deres arbejde
Det er desværre ikke alle influencere, der siger nej til at arbejde gratis. Der findes et hav af “influencerbureauer”, hvis forretningmodel beror på, at de tager penge fra virksomheder for derefter at formidle en kampagne til influencere. Influencerbureauet får altså store summer penge fra virksomhederne. Men filmen knækker, da influencerbureauerne ikke betaler influencerne for deres arbejde, men i stedet aflønner dem i form af produkter eller gavekort. Det kan være et gavekort på sølle 500 kroner til Magasin eller Zalando efter mange timers mails frem og tilbage, en lang kontrakt med krav og så selvfølgelig udarbejdelsen af det content, influenceren forventes at dele. WTF 🤯
Derfor fik det mit pis godt og grundigt i kog, da jeg læste denne nye artikel fra DR. Den handler om, at virksomheder underminerer det danske arbejdsmarked ved at få influencere til at arbejde gratis for dem. Og når man tænker over det, så er det jo fuldstændig sindssygt og urimeligt. Hvilke andre brancher er det tilladt at få folk til at arbejde gratis og endda slippe af sted med det? Det argumenter Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet:
“- Vi konverterer ikke løn til produkter på det danske arbejdsmarked. Den form for bytteøkonomi gik vi væk fra for flere hundrede år siden. Det undergraver finansieringen af vores samfund, som er bygget på reel lønindkomst og beskatning, når vi aflønner på den måde.”
Virksomhederne underminerer det danske arbejdsmarked
Artiklen tager udgangspunkt i en konkret sag. Her er der blev stillet urimelig krav i en lang kontrakt, dog uden at de medvirkende influencere vil blive betalt for deres mange timers arbejde:
“Det var Step Movers, der laver aftalerne med influencerne for Nykredit. De mener, at mikroinfluencerne har en begrænset værdi,” står der i artiklen. Hvor er det flovt at bygge sin virksomhed på en forretningsmodel med udgangspunkt i et produkt, man egentlig ikke rigtigt tror på. Det svarer til at promovere og sælge et produkt, der faktisk ikke virker og endda tjene gode penge på det. Dem nægter man så at dele med dem (influencerne), der rent faktisk gør arbejdet.
Hvorfor udnytter virksomheder influencere?
“- Den enkelte mikroinfluent, har på ingen måde samme markedsværdi, som store makroinfluenter. (…) Derfor er der også store forskelle i de honorarer, markedet er parat til at betale for tjenesteydelsen, lyder det fra bureauets Head of Influencer Marketing Christina Legaard Dreyer.”
Men hvis der ikke er markedsværdi i mikroinfluenter, hvorfor så skabe en virksomhed, der er specialiseret i at udnytte dem? Og hvorfor vil virksomhederne så bruge mikroinfluenter, hvis virksomheden, der sælger dem, indrømmer, at de ikke virker? – derfor ikke bør honoreres på lige fod med andre danskere, der får løn for deres arbejde? Det beviser jo netop, at der er penge i mikroinfluenterne, men influencerbureauerne sluger hele lagkagen selv.
Jeg kan ikke betale min husleje med “gratis” shampoo
Det er ingen hemmelighed, at det selvfølgelig kan være fedt at modtage produkter ganske gratis. Især hvis man er ny i influencer-gamet. Der er også masser, der kigger provokeret og misundeligt på influencere, der får det til at se så nemt ud. Tænk at tjene penge på blot at modtage gratis produkter. Snappe et par billeder af dem, poste dem online, så læne sig tilbage og nyde livet. Min hvis jeg skal snakke for mig selv, så er det desværre ikke så let at være influencer. Det tager blod, sved og tårer at samle og opretholde en følgerskare. At lave content, være kreativ og interessant. At finde interessante samarbejder med integritet, der giver god mening for en selv og sin følgerskare.
Influencer, kend dit værd!
Og hvis vi skal ændre den farlige kultur, der er blevet skabt, hvor det åbenbart anses som fuldstændig ok, at influencere er en gruppe arbejdere, der ikke fortjener at blive betalt for deres arbejde, så må vi starte med os selv. Det er den eneste måde, vi kan ændre kulturen og ideen om, at man blot kan spise influencere af med produkter. Sige nej tak til samarbejder fra influencerbureauer, der bygger deres forretningsmodel på brugen af os men nægter at aflønne vores arbejde og anerkende vores værdi. Det er ligesom lidt svært at betale husleje med en flaske shampoo. For ikke at tale om feriepenge og pension. Og så er det en uskik på det ellers skarpe arbejdsmarked, vi har i Danmark. Hvis vi ikke selv sætter foden ned og ser værdien i vores arbejde, hvem skal så? Det burde være et helt acceptabelt krav, at influencere (også mikroinfluencere) som minimum bør modtage det, der udgør en normal timeløn for deres arbejde.
Så en opsang til arbejdsmarkedet, der desværre bliver nødt til at starte indefra. Nej tak til at arbejde gratis!
Hej Caroline. Nu siger du, at influenter skal have løn for deres arbejde. Men er man som influent ikke almindeligvis selvstændigt erhvervsdrivende og ikke ansat? Det er jo meget normalt, at man som selvstændig skal investere signifikante ressourcer i at opbygge sin virksomhed og sit brand, ligesom det altid er med risikoen for at man ikke slår igennem og aldrig bliver profitabel. Det er helt normalt, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke får løn de første par år. I stedet lever man på opsparing eller lånte penge. Tak for at rejse debatten.
Alexander
Hej Alexander
Jeg er helt enig i det, du skriver. Jeg ser mig selv som selvstændig, og jeg arbejder meget “gratis” og har gjort det i seks år, siden jeg startede min blog. Men jeg bestemmer det selv 🙂 Jeg får fx ikke løn for blot at skrive et blogindlæg eller dele et billede på Instagram, det gør jeg af interesse og “investering” i min virksomhed.
Filmen knækker for mig, når jeg, hver eneste dag, får tilbud af virksomheder, der vil samarbejde med mig og tilbyder fx. et gavekort på 300 kroner. Her forventer de så, at jeg lægger billeder og stories op på Instagram. Det gavekort skal jeg betale skat af – det betyder, at jeg har udgifter ved at takke ja til sådan et samarbejde. Desuden kan jeg ikke betale min husleje med et gavekort. Derudover fodrer det en kultur, hvor virksomheder tror, at det er en okay måde at arbejde på. Den tid det vil tage mig at lave det samarbejde, hvor lønnen er et gavekort på 300 kroner overstiger langt den tid, jeg kommer til at bruge på samarbejdet, at mine opslag ryger ud til mere end 9.000 mennesker, samt at virksomheden kan benytte det content, jeg skaber for dem. Skulle de hyre et kreativt bureau ind med tekstforfatter, fotograf og andre kreative, ville sådan et arbejde måske koste – 10.-100.000 kroner.
Det handler altså ikke om, at jeg vil have, at nogen skal udbetale en fast fuldtidsløn for mig. Det handler om, at virksomheder og influencerbureauer skal stoppe med at udnytte influencere og tro, at det er ok, at man spiser dem af med små gavekort. Det kræver altså en stor kulturændring – også inden fra. Influencerne skal også selv blive bevidste om, hvad der sker, når de siger ja til så dårlige samarbejdsaftaler.
Jeg håber, at mit svar giver mening og tak for din kommentar 🙂
Mvh Caroline