To år uden kød – hvordan er det gået?

Mit liv uden kød. Ved årsskiftet er det præcist to år siden, der sidst har siddet et stykke kød på min gaffel. Med andre ord er det to år siden, at jeg besluttede mig for at blive vegetar. Jeg har ikke set mig tilbage siden. Egentlig skulle dette indlæg have heddet et år uden kød. Det har stået på min to do blogindlægs-liste i alt for lang tid. Derfor er det nu blevet til “to år uden kød“, og jeg glæder mig til at dele alle de gode ting, det har ført med sig, at der er “no pork on my fork”.

Hvorfor tog jeg så den endelige beslutning om at droppe kød for to år siden? Helt klicheagtigt så jeg dokumentaren “Eating animals” på Netflix – og den ramte virkelig hovedet på sømmet og satte mange tanker og perspektiver i spil. Har du ikke set den, så er det en kæmpe anbefaling herfra! Den tager et nyt perspektiv på debatten og sætter fokus på kødindustrien. Det handler ikke om, at det er synd for dyrene, og at det er usundt for os at spise kød (selvom det også er gode grunde til at blive vegetar!), men mere om hvor sindssyg, kødindustrien er. Et perspektiv jeg slet ikke var klar over.

Jeg elsker livet uden kød

Hvordan er det så gået med at lade være med at spise kød i knap to år? Det korte svar – sindssygt godt og jeg har på intet tidspunkt fortrudt min beslutning #påspejderære. Jeg er så heldig, at jeg aldrig har været den store fan af kød, og det gælder også i min familie og opvækst. I mit barndomshjem spiste vi kun svinekød, når det var jul og en sjælden gang i mellem fik vi frikadeller. Min svaghed er carbs – pasta, bløde boller, foccacia, kage, you name it. På den måde er det altså ikke en stor udfordring for mig at undgå kød, netop fordi det ikke er noget, jeg craver. Skulle jeg lægge stivelse på hylden, havde det været en helt anden historie. Jeg har derfor også forståelse for, at valget om at droppe kød kan være sværere for andre.

Desuden er mine forældre også vegetarer, og det hjælper en hel del. Der er fuld forståelse for mit valg i mit bagland, og det er nemt, når jeg spiser med mine forældre, fordi maden automatisk er uden kød.

Fysisk føles det skønt

Udover at jeg ikke savner kød, så savner jeg heller ikke den ubehagelige mæthedsfølelse, jeg tid oplevede efter et måltid før i tiden. I gymnasiet jokede mine veninder og jeg med, at man skulle åbne en restaurant, hvor stolene kunne foldes ud som senge, når man var færdig med at spise. Simpelthen fordi mæthedsfornemmelsen efter et stort og godt måltid ramte som en tung betonklods i maven og gjorde, at man havde brug for at lægge sig ned efter måltidet. Eller i hvert fald følte, at man havde brug for det. Jeg hørte også fra en lægesekretær på skadestuen, at folk simpelthen kom der til den 24. december efter julemåltidet, fordi de simpelthen var blevet syge af at overspise.

Helt konsekvent har jeg ikke mærket den ubehagelige mæthed, siden jeg droppede kødet. Man kan selvfølgelig agumentere for, at denne hardcore mæthed rammer, hvis man spiser for meget og blot kan undlade at nå til det niveau ved at spise mindre. Jeg vil dog sige, at det er svært at ramme den ubehagelige, tunge mæthedsfornemmelse, når kødet er taget ud af ligningen. Og gud hvor jeg ikke savner det. Det samme gælder oppustethed. Det ramte mig også ofte, og som vegetar oplever jeg langt sjældnere, at jeg er oppustet. Win!

Det inspirerer til nye veje

Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at lave mad, efter jeg blev vegetar. Om ikke andet, så har det vunget mig til at tænke i nye baner og prøve nye veje i køkkenet. Før i tiden har jeg været tilbøjelig til at spise det, jeg var vant til. Den danske hofret, spaghetti kødsovs. Chili con carne. Kyllingebryst. Mine forældre har fået Aarstidernes vegetarmåltidskasse i fire år. Den har fået mig til at prøve et utal af nye grøntsager, ingredienser og kombinationer. Ikke mindst prøver jeg en masse spændende spisesteder rundt i verden – senest Plantfood i Aarhus, der serverede de lækreste burgere med Beyond Meat-“kød”.

Derudover er det efterhånden blevet utrolig nemt at undgå kød. Supermarkederne er spækket med kødalternativer, og flere og flere spillere kommer på markedet, hvilket betyder sund konkurrence og masser af lækre produkter, som jeg nyder godt af. Jeg har intet imod at bruge fake meat-produkter, der imiterer kød, hvis det betyder, at jeg støtter en virksomhed, der forsøger at få alle forbrugere, kødspisere eller ej, til at tage valg i køkkenet, der gør, at vi skænker planeten, vores helbred og ikke mindst dyrene en tanke.

Et slag for miljøet

Når jeg bliver spurgt om, hvorfor jeg ikke spiser kød, kan jeg ikke blot give et svar. Jeg spiser ikke kød, fordi det er det rigtige for mig at lade være. Det er godt for mit helbred. Det handler om dyrevelfærd. Og så er det godt for miljøet. Faktisk er det at undlade kød det bedste, du som ene person kan gøre for miljøet. Det siger det hele, og hos Videnskab.dk kan du læse mere om dette spændende emne. Og nej, vi behøver ikke alle blive veganere for at gøre nok. Blot det at skrue ned for kødindtaget kan gøre en kæmpe forskel for miljøet, så alle kan være med!

Det irriterende ved at være blevet vegetar…

Træerne vokser ikke ind i himlen, og selvfølgelig er det ikke lutter lagkage at undgå kød. Helt specifikt er der tre negative sider ved at være blevet vegetar.

  1. De evige kommentarer
  2. At spise ude
  3. At være blevet radikal

1. De evige kommentarer

“Hvorfor er du vegetar?”, “hvad er det nu for noget pjat”, “ej, savner du ikke kød?!” (nej), “bare en lille bid, vil du ikke nok smage, det er så lækkert?!”. Eller når folk sultent taler om kød foran mig, som om det er i deres magt at få mig til at savne kød: “sådan en lækker skive bacon til lørdagens brunch, ej, det må du da savne helt vildt.” (nej). Åh, hvor er der mange kommentarer. De nysgerrige. De chokerede. Og de flabede. De uintelligente. De samme evige spørgsmål.

Jeg synes, det er interessant, at det stadig er et samtaleemne i visse kredse, når nogen ikke spiser kød. Eller at det kan provokere andre, at jeg har taget et valg om, hvad jeg ikke putter i min mund. Den beslutning har jo absolut intet at gøre med andre end mig selv. Tvært imod er det faktisk en beslutning, der gavner vores fælles planet. Her kigger jeg især på den ældre generation af min familie, der evigt og altid skal komme med flabede og uintelligente kommentarer om mit fravalg af kød. Jeg har efterhånden et par gode kastestjerner i baghånden, som jeg kan fyre af sted som modsvar.

På samme måde er det også trættende at skylde folk et svar, når de nysgerrigt spørger, hvorfor jeg ikke spiser kød. Det er sikkert af ren interesse, men hvorfor er det så vild en beslutning, at folk vil have en forklaring? Jeg spørger jo ikke dem om, hvorfor de spiser kød. Per default spiser vi stadig kød. Det kan være, jeg skulle begynde at stille spørgsmålet tilbage. Det kunne egentlig være interessant at høre folk retfærdiggøre deres tilvalg af døde dyr. Hehe.

Billede fra min yndlingsveganerrestaurant i Berlin – find den i min guide til Berlin

2. At spise ude

Det kan ikke undgås, at jeg til tider er den, der er på tværs, fordi jeg ikke spiser kød. Det er ikke det fedeste. Dog er det efterhånden blevet så nemt at være vegetar. Alle restauranter med respekt for sig selv har mindst en ret uden kød, og langt de fleste fastfood-spots har en vegetarudgave på menuen. Jeg har kun én gang oplevet, at jeg havde et problem med at finde noget at spise. Det var i lufthavnen i Mallorca, hvor min veninde og jeg ville på McDonald’s. Her havde de endnu ikke introduceret en vegetarburger. Jeg smuttede i en deli og købte en baguette med ost i stedet.

Det kan dog være irriterende, når jeg er inviteret til middag hjemme hos nogen. Netop fordi jeg ikke gider at fylde unødvendigt eller ringe op på foran og gøre opmærksom på, hvad jeg spiser. 7-9-13, har det ikke været et problem endnu, for har de serveret kød, har jeg altid blot kunne spise tilbehøret, og det er gået helt upåklageligt.

Der findes efterhånden et vegetarisk alternativ til de fleste kødprodukter. Især Naturli er skarpe spillere på markedet!

3. At være blevet radikal

På mange måder er jeg lidt blevet en af de personer, andre bliver irriterede på. Det tør jeg godt at indrømme. Jeg føler mig lidt hellig og har svært ved at forstå, at personerne, jeg holder af, stadig spiser kød. Det gælder især Jesus og min bror. Ikke at spise kød er blevet en vigtig værdi for mig.

Derfor er det svært, når dem allertættest på mig ikke deler denne værdi. Det kan godt være anledning til diskutioner, især mellem Jesus og jeg, fordi han er en stor, glad kødspiser, som jeg ikke har meget til overs for. Mine holdninger påvirker ham ikke til helt at lægge kød på hylden, og jeg er klar over, at jeg heller ikke kan bestemme over andre. Jeg prøver at holde mig i skindet og er glad for, at Jesus i det mindste spiser en smule mindre kød, fordi vores måltider, som vi selv tilbereder derhjemme, i det mindste er kødfri.

Vegetarlivet er fedt for mig

I den perfekte verden var jeg veganer, og hvem ved, måske er det næste skridt på min rejse. Men for nu har jeg aldrig fortrudt, at jeg lukkede døren til mit liv som kødspiser. Jeg er heldig, at jeg ikke savner kødet i min hverdag, for det gør det altså nemmere at være vegetar. Jeg er også heldig, at verden er nået et sted, hvor det er blevet nemt at undgå kød. Alt i alt har det været en dejlig, nem og positiv oplevelse at droppe kødet, og faktisk fortryder jeg, at jeg ikke gjorde det noget før.

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

en_USEnglish